I en baggård på Vesterbro i København går cirka 60 børn og unge på dagbehandlingsskolen 'Skolen ved Sorte Hest'. Her får eleverne både undervisning og behandling - og de ældste elever får også mulighed for at få pædagogisk støtte til at prøve kræfter med et fritidsjob. Skolen har nemlig gode erfaringer med at støtte unge med diagnoser som fx ADHD eller autisme i at få et fritidsjob.

Så gode erfaringer, at skolen i januar 2020 med midler fra den A.P Møllerske Støttefond bredte indsatsen 'Mit første job' ud til 12 andre dagbehandlingsskoler i København og omegn.

Undervejs er projektet blevet fulgt af to forskere fra Københavns Professionshøjskole. De har fokuseret på, hvad indsatsen betyder for de unge selv og for selve den pædagogiske og skolefaglige indsats, mens analyseinstituttet 'Social Respons' har stået for at evaluere projektet.

"Selve indsatsen er en håndholdt indsats omkring det at få et fritidsjob. Det vil sige, at de unge fik støtte og talte med de professionelle om det, hvis de oplevede vanskeligheder. De kunne også få hjælp til at lave ansøgninger og gå til samtale, og nogle har haft 'lommepengejobs' på skolen, hvor de har gjort sig erfaringer med at passe et arbejde."

"Men det er ordinære fritidsjobs - altså et rigtigt arbejde med løn og ikke en støtteordning. Vi har lavet biografiske, livshistoriske interviews med de unge og fulgt den pædagogiske praksis rundt om," fortæller Lone Brønsted og Vibe Larsen, som er henholdsvis lektor og docent på Københavns Professionshøjskole og blandt andet forsker i unge i udsatte positioner.

Mens Vibe Larsen især har fulgt den pædagogiske praksis og været sammen med de fagprofessionelle, har Lone Brønsted haft samtaler med de unge om deres liv.

"Jeg har selvfølgelig været optaget af de unges erfaringer med deres fritidsjob, men de erfaringer skal ses i lyset af alt muligt andet. Hvis man skal forstå de unges motivation for at få et fritidsjob, skal man forstå, at de et sted i livet, hvor de er på vej. På vej ud ad en periode, hvor de har haft det svært på mange måder. På vej ud ad nogle udfordringer måske med angst eller skolevægring. Det sted, vi har mødt dem, er de på vej videre og ved at få fat i det faglige," fortæller Lone Brønsted.

Udover den åbenlyse fordel i at tjene nogle penge, ligger der i det at få et fritidsjob også et ønske om at være en - i gåseøjne - normal ung. Det er et skridt ud i verden, som mange gerne vil tage, ikke mindst fordi det indebærer et skift fra at føle sig som et problem til at føle sig som en ressource.

"Der er med andre ord en masse forhåbninger, som er vigtige, fordi de kan give energi. Men de kan selvfølgelig også give skuffelser. Den bekymring for, om det nu skal gå, har både det pædagogiske personale omkring de unge og de unges forældre ofte," fortæller Lone Brønsted.

Læs mere om indsatsen 'Mit første job' og download rapporten 'En fritidsjobindsats tilungepå dagbehandlingsskoler'.