En række kommuner er godt i gang med at gøre sig erfaringer med frisættelse på daginstitutions- folkeskole- og ældreområdet. Og snart skal alle landets kommuner i gang med at beslutte, hvordan frisættelsen skal se ud i netop deres kommune.

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) har med Holbæk Kommune som frikommune på skoleområdet, allerede set forbedringer på både lærer og elevers trivsel.

Det, hun i øjeblikket ser ske på skolerne, "er ret vildt", siger hun i paneldebat arrangeret af Fagbevægelsens Hus på årets Folkemøde.

For nylig besøgte borgmesteren en lokal skole for med egne øjne og øre at erfare om kommuneforsøget gør en forskel.

"Jeg spurgte eleverne, om de synes, at det gav mening med det her frihedsforsøg, hvortil en elev svarede mig: 'ja altså mine lærere er ikke længere sure. Alle er bare i godt humør,' fortæller borgmesteren og fortsætter.

"At eleven siger det, tror jeg, handler om, at skolerne, ikke bare i Holbæk, men landet over i mange mange år har været topstyret. Og det fjerner altså medarbejdernes motivation," siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Topstyring som et benspænd for blandt andet skolelærernes motivation, mener også næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbrit Berlau, længe har været et problem.

"Vi oplever træthed og frustration, fordi der i lang tid ikke har været tillid til den enkeltes faglighed," siger Majbrit Berlau, der i Fagbevægelsens Hovedorganisation repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere.

Det skal i følge borgmesteren i Holbæk løses ved at ligge beslutningskraften tilbage til skolen. Og her skal den fortsætte med at være selv efter forsøget har nået sin slutning, fastslår borgmesteren.

"Den positive ændring vi ser hos den lokale skoleledelse, og i virkeligheden også i forældreopbakningen, vil være tudetosset at bevæge sig væk fra," siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Erfaringer fra Holbæk Kommune

Frisættelsen ser som regel helt forskellig ud fra skole til skole. Men i Holbæk har frikommuneforsøget indtil videre konkret ført til, at skoler har indført hele nye fag, droppet modultankegangen og i stedet givet mulighed for eksempelvis en hel dag at undervise om Ukraine. Der er også skoler, der har indført gratis morgenmad til eleverne og endda indført kortere frikvarterer, efter ønske fra eleverne, således skoledagen bliver kortere.

"Kortere frikvarterer er ikke lige det man forestiller sig, at Christiansborgpolitikere ville have foreslået - i hvert fald ikke uden protest fra elevorganisationerne. Men det er jo lidt interessant, at dét, som faktisk er det bedste for eleverne, pludselig sker, når eleverne selv får lov at blive hørt," siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Frisættelse på flere områder

Holbæk-borgmesteren ser frem til, sammen med lærer, elever og andre involverede i forsøget, at gøre sig flere erfaringer i takt med udrulningen. Til spørgsmålet fra panelets moderator, Kristian Madsen, chefredaktør hos A4 Medier, om, hvorvidt borgmesteren gerne vil, hvis Holbæk fik muligheden, frisættes på flere områder, er svaret; ja. Og gerne på beskæftigelsesområdet.

Men borgmesteren tilføjer da også, at man absolut ikke skal tage fejl af, at det er hårdt arbejde for de involverede, når man pludselig fra den ene dag til den anden fjerner alle de regler og beslutningsstrukturer, der har været. Også selv om det, man ønsker, mest er egen bestemmelse.

"De processer som er i gang lige nu ude på skolerne, kræver en helt ny måde at tænke på. Og det kræver mod at tænke nyt og stå ved det, især når man længe har været underlagt et topstyret område," siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Paneldebatten blev afholdt i Fagbevægelsens Hus under titlen: 'Er frikommuner vejen til et opgør med NPM og styrket velfærd' og arrangeret af Fagbevægelsens Hus på Folkemødet på Bornholm. Udover Christina Krzyrosiak Hansen og Majbrit Berlau, deltog adm. direktør i KL, Kristian Vendelbo og formand for Lederforeningen BUPL, Eva Munck Immertreu.