Mange har mistet lysten til at køre med bus i coronatiden og har fundet alternativer. Nu vil Aalborg Kommune prøve at lokke nogle af de 'tabte' passagerer ombord igen.

Mange har mistet lysten til at køre med bus i coronatiden og har fundet alternativer. Nu vil Aalborg Kommune prøve at lokke nogle af de 'tabte' passagerer ombord igen. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)

Kommune vil lokke borgerne tilbage i busserne

I mange byer har corona-tiden ført til, at langt færre borgere tager bussen. Nu vil Aalborg Kommune investere i forskellige tiltag, der skal lokke især unge til at køre med bus.

Udgivet: 17/06/2022

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Coronatiden har fået langt færre til at tage bussen i landets kommuner. Også i Aalborg hvor byrådet nu skal tage stilling til forskellige forslag til, hvordan man får vendt udviklingen.

Det fremgår af Nordjyske, som har talt med klima- og miljørådmand Per Clausen (EL) om passager-nedgangen.

"Det afgørende (for nedgangen, red.) har selvfølgelig været covid-19, som har betydet, at man i en lang periode jo direkte har opfordret folk til ikke at bruge den kollektive trafik. Det er måske ikke så overraskende, at det tager et stykke tid, inden det retter sig igen, når folk har fundet alternative transportmuligheder," siger Per Clausen til Nordjyske.

Ifølge avisen skal byrådet i Aalborg snart tage stilling til forskellige tiltag for at øge brugen af busser.

Nogle af de planlagte initiativer rettes særligt mod de unge i forbindelse med studiestart i universitetsbyen. Her lægges vægt på at skabe loyale kunder ved at tilbyde gratis oprettelse af rejsekort til unge, samt et startbeløb på f.eks. 100 kr., så de anspores til at komme i gang og vænne sig til at bruge bussen, skriver Nordjyske.

Andre initiativer er, at man i forbindelse med studiestart planlægger en weekend med gratiskørsel.

Der skal efter planen også være en dag, hvor alle kan køre gratis med kollektiv trafik. Det skal ifølge forslaget ske i forbindelse med, at 90 af kommunens bybusser udskiftes med helt nye elbusser, hvilket sker 7. august.

Rådmand Per Clausen ser genre, at ikke kun de unge, men også andre målgrupper bliver motiveret til at hoppe på bussen.

"Vi skal hele tiden gøre os nogle overvejelser omkring det. Og det, der er udfordringen, er, at hvis man tager nogle initiativer, der for alvor fylder noget, så koster de som regel også, og vi skal også have fundet pengene til det," siger Per Clausen til Nordjyske.

Sidst opdateret: 17/06/2022 - 09:05

Emner: Trafik, Transport, Aalborg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]