I Faaborg-Midtfyn Kommune har man fået langt bedre styr på udgifterne til det specialiserede socialområde. Det fortæller socialchef Tina Wahl til NB-Social.

"Vi er kommet ud med et regnskab for 2021, som ser utroligt fornuftigt ud, og hvor vi ikke som tidligere har genereret et stort merforbrug."

Det er ret nyt for kommunen, at man kan holde deres budgetter på et ellers ustyrbart område som det specialiserede socialområde:

"Vi kan se, vi holder vores budget. Det har vi ikke prøvet før," siger hun og fortsætter:

"Området er til en vis grad ustyrbart. Men vi prøver at få styr på så meget af det som muligt, så vi bedre kan håndtere det ustyrbare."

Men hvad har man så gjort i den fynske kommune, der har kunne tøjle udgifterne til det specialiserede socialområde - som næsten samtlige kommune bøvler med?

De har blandt andet lavet en større kulturforandring.

"Tilbage i slut 19 besluttede man at ansætte en kontraktforhandler - og det har jo genereret nogle penge i forhold til, at vi har fået ændret nogle udgifter. Men det er meget vigtigt for os at sige, at det at ansætte en kontraktforhandler ikke kan stå alene. Det er i høj grad også vores sagsbehandleres faglige tilgang, der har bidraget til udviklingen. Det er en større kulturforandring, som vi er i gang med," siger Tina Wahl.

I forhold til kontraktforhandleren er det vigtigt, at der ikke kun er et økonomisk fokus. Derfor er kontraktforhandleren også socialrådgiver.

Døgnhjulet afdækker, hvad borgerens behov er

Ansættelse af kontraktforhandleren har – i et tæt samarbejde med den enkelte sagsbehandler – også betydet, at kommunen er blevet mere skarp i formidlingen af borgers behov, og hvilke mål der skal arbejdes ud fra. Derfor arbejder kommunen med et 'døgnhjul', skriver NB-Social.

"Vi har udarbejdet et døgnhjul, hvor vi beskriver, hvad borgerens behov er. Døgnhjulet bruger vi til at tage afsæt for den konkrete aftale med botilbuddet og tager afsæt i døgnhjulet med henblik på at aftale den endelige pris," siger hun og fortsætter:

"Døgnhjulet hjælper os til at være helt afklaret på, hvad borgeren har brug for. På baggrund af det aftales den endelig takst. Samtidig har vi en tættere dialog med leverandøren om de forventninger om mål for sin udvikling, som borger har sat i samarbejde med sagsbehandleren. På den måde understøtter vi, at der kontinuerligt arbejdes med progression."

Ikke altid botilbudsvejen

Et eksempel på kulturændringen i Faaborg-Midtfyn er, at man ikke altid går botilbudsvejen.

"Botilbudsområdet er interessant, fordi området er udgiftstungt. Og vi kan se, at det ikke altid er den rette løsning for en borger at visitere til et botilbud. Nogle gange giver det bedre mening, at man med afsæt i borgerens udfordringer visiterer til egen bolig, hvor vi fra starten kompenserer rigtig meget for eksempel i forhold mad, rengøring og tøj med henblik på at skabe den positive udvikling i blivende omgivelser."

For nogle borgere er det netop en bedre tilgang, mener hun.

"Det kan være en bedre tilgang for eksempel for nogle mennesker med en autismediagnose, der ofte starter forfra, når de flytter til nye omgivelser."

Det er dog ikke det samme som, at kommunen ikke længere bruger botilbud. Det afhænger af borgerens behov.

"Vi gør jo det, at vi meget nøje kigger på den enkelte borgers behov og tager afsæt i det. Så ser vi på, om botilbud er det rigtige, eller skal vi gøre noget andet, som i virkeligheden er bedre for borgeren. Så følger vi oftere op, end vi hidtil har gjort. For at få tid til det, så aftaler man med sin daglige leder, hvilke af beboerne man ikke skal følge så tit op på," siger hun og fortsætter:

"For der er nogle af vores botilbudsborgere, hvor der ikke er nogen grund til at følge op på, om der er sket en udvikling hver tredje måned, for så hurtigt går det ikke. På den måde skaber vi rum til en tættere opfølgning for de borgere, hvor det har en betydning"

Det er ikke en spareøvelse

Nu hvor Faaborg-Midtfyn er lykkedes med at få mere styring på deres udgifter til det specialiserede socialområde, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt de bare har sparet sig ud af problemet. Det er ikke tilfældet, hvis man spørger Tina Wahl:

"Vi gør ikke det her for at spare penge. Vi gør det for at styre og følge med i økonomien."

Tina Wahl afviser samtidigt, at der skulle være blevet strammet op i serviceniveauet.

"Vi betaler det, der skal til, og det er ikke sådan, at der er borgere, der hører til en målgruppe, som ikke visiteres til det rette tilbud. Vi har ikke strammet serviceniveauet. Men vi er mere fokuserede på at se, hvad der er borgerens behov - ved hjælp af døgnhjulet - og hvordan vi bedst kan kompensere. Og have et stort fokus på hvad der er planen, målet og hensynet for borgeren."

Hun understreger, at man i Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder ud fra en faglig tilgang med fokus på helhedsorienteret indsats og fokus på progression for den enkelte borger. Men det er væsentligt for sagsbehandleren, at tilgangen også sker på en økonomisk forsvarlig måde.