Regeringen og KL har onsdag indgået en aftale om rammerne for kommunernes økonomi for 2023 efter et langt og sejt forhandlingsforløb. Aftalen indeholder et løft af servicerammen på 1,25 mia. kr. Derudover får kommunerne 18,5 mia. kr. til at bygge og renovere for.

KL's formand Martin Damm og næstformand Jacob Bundsgaard lægger i en pressemeddelelse ikke skjul på, at der er tale om en yderst stram økonomiaftale.

"Vi står midt i et markant skifte i dansk økonomi. Vi har den højeste inflation i 35 år, og råderummet er stærkt begrænset som følge af krigen i Ukraine og det nationale kompromis på forsvarsområdet, som er indgået af en bred kreds af partier. Det har stor betydning for den økonomiaftale, vi netop har indgået, og det vil kunne mærkes på vores fælles velfærd," siger Martin Damm.

"Vi er i en situation, hvor prisen på almindelige dagligvarer stiger, og det samme gør omkostningerne ved kommunale byggerier. Rammerne for aftalen har været givet på forhånd, og aftalen er derfor det muliges kunst. Der forestår nu en stor opgave for landets kommunalbestyrelser med at lægge budgetter inden for nogle meget begrænsede rammer. Det har vi prøvet før i en krisetid, men det er en svær opgave. Derfor har det været afgørende for KL, at regeringen anerkender og tager et medansvar for den svære opgave, som kommunerne nu står med," siger Jacob Bundsgaard.

Særligt på anlægsområdet kommer kommunerne til at opleve en hård opbremsning.

"Dels er priserne steget, dels bliver det beløb, vi har til rådighed, mindre. Derfor bliver der færre midler, og lokalt er man nødt til at se sine projekter igennem og vurdere, hvad der er mest nødvendigt at gennemføre, og hvad der kan vente. Derfor vil man også komme til at se planlagte byggerier af daginstitutioner og renoveringer af skoler og veje mv., som ikke kan gennemføres. Det er en bevægelse, der allerede er i gang," siger Martin Damm.