I Nørreskoven i Esbjerg har træerne vokset sig store. Det håber kommunen også, at en ny plant-selv-skov vil gøre fremadrettet.

I Nørreskoven i Esbjerg har træerne vokset sig store. Det håber kommunen også, at en ny plant-selv-skov vil gøre fremadrettet. - Foto: Esbjerg Kommune (Arkiv)

Stor interesse for kommunes første gør-det-selv-skov

Siden Esbjerg Kommune frigav et større område, hvor borgerne kunne komme og plante deres egne træer, er en ny skov så småt ved at skyde op med både borgeres og kommunens hjælp.

Udgivet: 01/06/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Det kan godt være, at træerne er små og spinkle, men det begynder efterhånden at ligne noget.

Sådan lyder det fra lokalrådsformand i Esbjerg Kommune, hvor kommunen har fritlagt et areal, hvor borgere kan komme og plante deres eget træ:

"Det er noget, der bliver talt om i byen. Det kunne vi også tydeligt se, da vi inviterede til skovdag i april. Vi troede på 10 fremmødte og håbede på 20, så vi var meget overraskede, da der troppede 70 mennesker op for at plante træer," siger lokalrådsformand Jørn Gade til JydskeVestkysten.

Det var i december 2021, at Esbjerg Kommune inviterede til plant-selv-skov i området ved Guldager, der ligger lidt nord for Esbjerg.

Siden da er flere end 100 træer blevet plantet af private, og siden har kommunen bidraget med at indrette zoner til forskellige trætyper, ligesom der er lagt træflis og plantet blomster og buske

Esbjerg Kommune har ikke opsat regler for, hvilke træer der må plantes eller ikke plantes på arealet. Alle træer er velkomne, så længe de kan overleve i den til tider stride vestjyske natur. Det er også tilladt at sætte markeringer og skilte ved træerne, så man kan se, hvem der har plantet dem, skriver JydskeVestkysten.

Sidst opdateret: 01/06/2022 - 10:15

Emner: Esbjerg Kommune, Natur

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]