Kommunerne skal i fremtiden leve op til en række centralt fastsatte kvalitetsstandarder for akutfunktioner og forebyggende sundhedsindsatser til borgere med en række kroniske lidelser. Det er en del af den sundhedsaftale, som et bredt politisk flertal har indgået.

Hvis man læser teksten, så skal de nye krav sikre høj og ensartet kvalitetskrav, men det står i kontrast til finansieringen i aftalen. NB-Økonomi bringer i dag en analyse, som viser, at en gennemsnitskommune kan ansætte cirka otte ekstra sygeplejersker til at opfylde de nye krav.

Der er afsat nye driftsmidler på i alt 387 millioner kroner ved fuld indfasning af de nye krav til akutfunktioner og de første fem kvalitetsplaner i 2025. Det er uklart, hvor stor en del af pengene, som skal gå til regionerne og kommunerne. Analysen er af forsigtighedsgrunde baseret på den antagelse, at kommunerne får alle pengene.

Mens KL støtter ambitionerne om et markant bedre sundhedsvæsen i kommunerne, så afviser KL's formand Martin Damm (V), at de nye kvalitetsplaner og krav kan gennemføres for de 255,4 millioner kroner, som er afsat til kommunerne.

"Der er gode takter i aftalen, og nu kan vi starte arbejdet, men så er der heller ikke finansiering til mere. Pengene til at gennemføre det skal aftales i de årlige økonomiforhandlinger," siger KL-formanden.

I den indgåede sundhedsaftale står der ikke noget specifikt om, at partierne bag aftalen forventer, at der skal afsættes yderligere driftsmidler via økonomiaftalen. Det eneste sted i hele aftalen, hvor de årlige økonomiaftaler er omtalt, fremgår det, at man her skal drøfte "udviklingen og implementeringen af kvalitetsplanen".

"Det der sker, når vi er færdige her, så fortsætter regeringen med at forhandle med kommunerne om økonomiaftale. Der vil vi tage elementer herfra og sidde overfor kommunerne og sige, hvordan vil I løse dem? Her er noget finansiering til det. Så skal I så beskrive det i en økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne," siger Magnus Heunicke.

Martin Damm tolker aftalen sådan, at regeringen er klar til at bevilge yderligere midler til gennemførelsen af sundhedsaftalen ved de kommende økonomiforhandlinger.

"Ellers kommer man jo ikke langt med det her. Vi snakker ikke om millioner her, men om milliarder," siger Martin Damm om opgaven med at styrke det nære sundhedsvæsen.

Forelagt kritikken af den manglende finansiering sagde Magnus Heunicke til pressemødet, at han forventer at kommunerne vil rejse kravet om flere penge ved de årlige økonomiforhandlinger.

"Det er vigtigt, at vi fra Christiansborg anerkender, at det kræver at de (kommunerne, red.) har nogle midler," siger Magnus Heunicke.

"Hvad angår økonomiaftalen, det er rigtigt, det bliver en stram økonomiaftale, som de er i gang med at forhandle i øjeblikket. De her midler, det er midler, som er direkte målrettet nogle flere opgaver og styrkelse af de opgaver, som kommunerne har. Vi vil selvfølgelig gå med i økonomiaftalen, de elementer er så finansieret. Der vil så komme nogle penge i økonomiaftalen, jeg siger ikke, at det så ikke bliver svære forhandlinger. Det gør det jo stadigvæk. Men her er en konkret finansiering til nogle konkrete løft af forskellige opgaver," siger ministeren.

Det er således uklart, om regeringen anerkender kommunernes krav om flere penge for at kunne leve op til løfterne i aftalen.

Efter offentliggørelsen af artiklen har Magnus Heunicke overfor NB-Økonomi præciseret, at man alene i økonomiforhandlingerne skal drøfte implementeringen af reformen.

“Den sundhedsaftale, der er aftalt med bred opbakning i folketinget, er fuldt finansieret og indeholder derfor finansiering til fuld indfasning af kvalitetspakker på det kommunale akut-område og kronikerområdet. Det, der skal drøftes i forbindelse med forhandlingerne om Økonomiaftalen i relation til kvalitetsplanen, er derfor implementering og udmøntningen af de midler, der er afsat med sundhedsaftalen og ikke yderligere finansiering,” skriver sundhedsministeren.

Det skal en gennemsnitskommune levere med seks ekstra sygeplejersker

Umiddelbart står finansieringen af blot seks ekstra sygeplejersker i en gennemsnitskommuner da også skærende kontrast til sundhedsminister Magnus Heunickes (S) løfter til vælgerne.

"Sundhedsvæsenet rykker tættere på den enkelte med op til 25 nye nærhospitaler, mennesker med kroniske sygdomme sikres højere og ensartet kvalitet i behandlingen," hedder det i den officielle pressemeddelelse om aftalen.

I den overordnede indledning til aftalen hedder det, at kommunerne skal sikre en "høj kvalitet i den nære indsats og et stærkere samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet, og så flere kan leve et godt og langt liv med kronisk sygdom."

Udover at Magnus Heunicke nu åbner for yderligere finansiering til kommunerne via økonomiaftalerne, så skal man formentligt også bemærke, at aftalen alene sikrer borgerne en styrkelse af de kommunale akutfunktioner og forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme.

Udfordringen for kommunerne er imidlertid, at de nye kvalitetsplaner skal sætte en stopper for de store forskelle, som der i dag er i kommunernes tilbud. Det betyder, at de kommuner, som i dag bruger få penge på de to områder, er milevidt fra at få finansieret udgifterne til at bringe deres nære sundhedsvæsen op på niveau med det bedste.

NB-Økonomi bringer senere i dag en større analyse baseret på data fra Indenrigsministeriets Benchmarkenhed som viser, at eksempelvis Aabenraa Kommune mangler 261 sygeplejersker og sosu-assistenter for at kunne levere en indsats på niveau med de ti bedste kommuner. Finansieringen i den nye aftale vil give Aabenraa mulighed for at finansiere seks ekstra sygeplejersker.

Dokumentation: Her er de centrale afsnit om kommunerne i sundhedsaftalen

"Der skal være høj kvalitet i den nære indsats og et stærkere samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet, og så flere kan leve et godt og langt liv med kronisk sygdom." (side 1)

"Aftalepartierne er enige om at afsætte i alt 1,3 mia. kr. i perioden 2022-2025 og herefter 387 mio. kr. varigt om året til at løfte indsatsen i det nære sundhedsvæsen og gøre sundhedsvæsenet mere robust. Midlerne vil blive udmøntet i en aftale med Danske Regioner og KL. Aftalepartierne er derudover enige om at afsætte en pulje på 4 mia. kr. i perioden 2023-2028 til nærhospitaler." (side1)

"Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag om indførelsen af en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, som skal sikre indførelsen af kvalitetspakker med konkrete kvalitetskrav og -anbefalinger til indsatsen." (Side 2)

"I udarbejdelsen af kvalitetskrav og -anbefalinger og i implementeringen heraf skal der være en særlig opmærksomhed på medarbejdernes faglighed og faglige vurdering samt, at kommunerne har meget forskellige forudsætninger både i forhold til økonomi, andel af plejekrævende ældre, mv. for at løse opgaverne, herunder også i forhold til rekruttering af medarbejdere." (Side 3)

"De første trin i kvalitetsplanen er udarbejdelse af kvalitetspakker for:

1) Styrkelse af de kommunale akutfunktioner i 2022.

2) Patientrettede forebyggelsestilbud for borgere med kroniske sygdomme i 2023. Samlet set afsættes der med aftalen 264,1 mio. kr. årligt ved fuld indfasning til de første indsatsområder i kvalitetsplanen og udviklingen heraf." (side 3)

"Udviklingen og implementeringen af kvalitetsplanen for det nære sundhedsvæsen forventes at foregå løbende i dialog med særligt KL og Danske Regioner bl.a. i regi af de årlige økonomiaftaler og skal ske ud fra et sundhedsmæssigt, økonomisk og borgermæssigt perspektiv inden for både det somatiske og psykiatriske sundhedsområde. De konkrete krav og anbefalinger i kvalitetspakkerne skal udformes af Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante aktører, herunder Danske Regioner, KL, kommuner og sundhedsfaglige selskaber mv. Kvalitetspakkerne vil desuden indeholde krav og anbefalinger til kvalitetssikring og monitorering af indsatsen for at sikre, at indsatsen dokumenteres bl.a. med henblik på kvalitetsudvikling og for at sikre den nødvendige opfølgning." (Side 3)

"Sundhedsstyrelsen vil i 2023 få til opgave at levere de nærmere faglige kvalitetskrav og -anbefalinger i forhold til træning, kostomlægning og patientuddannelse inden for den aftalte økonomiske ramme. Implementeringen skal ske i lokal dialog bl.a. i de nye sundhedsklynger. Partierne vil afsætte 102,9 mio. kr. i 2023, 103,6 mio. kr. i 2024, 104,8 mio. kr. i 2025, 107,8 mio. kr. i 2026 og 127,4 mio. kr. i 2027 og 2028 og herefter 130,4 mio. kr. årligt fra 2029 og frem til kommunerne til kvalitetskrav og –anbefalinger i forhold til træning, kostomlæsning og patientuddannelse. Herudover afsættes midler til implementeringen af kvalitetspakker målrettet kommunale akuttilbud, jf. nedenfor." (side 4)

"Nærhospitalet indeholder sygehusfunktioner, som er koblet op på det nærmeste akutsygehus som en fremskudt funktion. Derfor kan patienter, der fx har en kronisk sygdom eller en psykisk lidelse få foretaget ukomplicerede undersøgelser herunder diagnostik såsom røntgenbilleder og blodprøver, eller ambulant opfølgning, ligesom jordemoderkonsultation også kan foregå på nærhospitalet. Nærhospitalerne skal kunne rumme kommunale tilbud såsom genoptræning, misbrugsbehandling, samt tilbud som kommunerne vælger at oprette som led i deres forebyggelsesindsats, herunder tilbud til unge. Samtidig skal alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, apoteker og andre private aktører kunne rummes i nærhospitalet – tilpasset lokale forhold. Nærhospitalet indeholder således ikke sengepladser, men er målrettet ambulante forløb. Der er enighed om, at det er et fælles ansvar for kommuner og regioner, at skabe en hensigtsmæssig organisering og ledelsesmæssig koordinering i nærhospitalet med afsæt i erfaringerne fra de eksisterende tværsektorielle sundhedshuse." (Side 5)

Rettelse: 20/5/2022 kl. 14:33 vi har slettet "Minister åbner dog for yderligere penge ved økonomiforhandlinger til det nære sundhedsvæsen" fra underrubrikken, fordi det som det fremgår af artiklen var uklart, hvad ministeren mente omkring ekstra midler i økonomiforhandlingerne. Ministeren har efterfølgende præciseret, at han alene mener, at det er implementeringen, som skal diskuteres ved økonomiforhandlingerne.