Ankestyrelsen har ikke ændret praksis på handicapområdet. Det oplyser de i et svar til Folketinget, hvor de bekræfter det store fald der skete mellem fjerde kvartal 2020 og første kvartal 2021.

Torsdag skrev NB-Social om, hvordan der fra det ene kvartal til det næste var sket et stort fald i omgørelsesprocenten for handicapområdet, men ikke ved de øvrige af servicelovens paragraffer. Sanne Møller fra Embedsværket rejste spørgsmålet om, hvorvidt Ankestyrelsen havde ændret praksis. Det slår Ankestyrelsen nu fast ikke er tilfældet.

I et svar til Folketinget skriver de blandt andet:

"Ankestyrelsen har ikke ændret praksis på børne- og voksenhandicapområdet, og styrelsen har ikke i øvrigt offentliggjort principmeddelelser på området i 2020. Ankestyrelsen har i 2021 offentliggjort tre principmeddelelser inden for børne- og voksenhandicapområdet, men styrelsen har heller ikke i 2021 ændret praksis på området."

Ankestyrelsen bekræfter dog, at der er sket et stor fald fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021. Styrelsen kan bare ikke sige noget om hverken årsagen eller timingen for faldet.

Hvor omgørelsesprocenten falder til ca. 35 procent i 2021 på børne- og voksenhandicapområdet, sker der for de øvrige sagsemner en ændring på 1,3 procentpoint for 2020 til 2021, skriver styrelsen i svaret.

Derudover understreger Ankestyrelsen i svaret, hvilket de også tidligere har fortalt til NB-Social, at der er fluktueringer i omgørelsesprocenten for både børne- og voksenhandicapområdet samt de øvrige bestemmelser i serviceloven, hvilket nedenstående figur skulle understrege. Den viser første og tredje kvartals omgørelsesprocenter fra 2013 til 2021.

Ankestyrelsen laver praksiskoordinerende aktiviteter

Ankestyrelsen skriver også, at de har afholdt en række praksiskoordinerende aktiviteter, der som udgangspunkt bliver udvalgt på baggrund af styrelsens systematiske vidensopsamling.

Blandt andet om de høje omgørelsesprocenter i sager om merudgift og tabt arbejdsfortjeneste på børnehandicapområdet. Det var særligt personkredsvurderingen, sagsoplysning og begrundelse, der voldte problemer generelt i kommunerne.

Det samme gør sig gældende for den høje omgørelsesprocent ved sager om socialpædagogisk støtte. Ankestyrelsen havde nemlig afdækket, at en stor del af sagerne blev hjemvist på grund af manglende opfyldelse af kravet om udvidet begrundelse ved ophør eller nedsættelse af hjælpen.

Slutteligt laver styrelsen også forskellige årlige målinger af kvaliteten.

Spørger man Sanne Møller fra Embedsværket, hvad hun tænker om Ankestyrelsens svar til Folketinget, er hun nærmest mere bekymret nu, end hun var, før hun læste det.

"Jeg sidder faktisk tilbage med en større undren end før. Jeg må tilstå, at jeg havde lidt håbet, styrelsen ville prove me wrong - altså komme med en god forklaring. For så kunne man sige, at så er det ikke et retssikkerhedsmæssigt problem. Nu står vi tilbage. Vi har stadig et fald, men vi mangler stadig en god forklaring," siger hun.

Ifølge Sanne Møller er svaret et ikke-svar, hvor de ikke forklarer faldet på de 13 procentpoint fra 2020 til 2021. Et tal som Ankestyrelsen ellers bekræfter.

"Jeg hæfter mig ved, at Ankestyrelsen bekræfter de tal, jeg har opgjort. Herunder faldet på 13 procentpoint ved årsskiftet (2020 til 2021, red.), og at de ikke har lavet praksisændringer, der kan forklare det fald," siger hun.

Faldet på de 13 procentpoint er ifølge Sanne Møller mere end dobbelt så stort, som den tidligere rekord for et enkelt kvartal, der er på seks procentpoint indenfor perioden 2014 og frem.

I det hele taget mener hun, at Ankestyrelsen taler udenom, da folketingsspørgsmålet netop gik på, hvorfor der var den markante forskel i udviklingen af omgørelsesprocenten.

"De skriver, omgørelsesprocenten er stadig høj på handicapområdet, børne og voksen, da den er på 35 procent. Det var jo ikke spørgsmålet. Spørgsmålet var, hvorfor falder den fra 48 til 35 procent fra det ene kvartal til det næste?" siger hun.

Ikke tale om fluktuering

Sanne Møller vil heller ikke give Ankestyrelsen ret i, at omgørelsesprocenten fluktuerer.

"Så bruger de ordet fluktuerer. Det er jo altid godt. Problemet er, fluktuere betyder at svinge mellem to yderpunkter. Jeg har meget svært ved at se det yderpunkt, de forestiller sig, der ligger ude i horisonten, medmindre de ved noget, jeg ikke ved om sagsbehandlingen 2022. Fordi der er tale om et nyt plateau. Det er ikke at fluktuere."

Grunden til, at der er tale om et nyt plateau, er ifølge Sanne Møller, fordi omgørelsesprocenten kun stiger tre procent resten af 2021.

Hun er også kritisk overfor figur 2, der viser hvert halve år frem for de enkelte kvartaler. Det gør, at når vi ser store fald, så er det fald på to kvartaler og ikke et, hvilket gør det svært at sammenligne det med faldet på de 13 procentpoint.