DH og DA er gået sammen om forslag til, hvordan man kan få folk med handicap i job.

DH og DA er gået sammen om forslag til, hvordan man kan få folk med handicap i job. - Foto: NB-Medier

Otte forslag til at få folk med handicap i job

Sammen med Dansk Arbejdsgiverforening har Danske Handicaporganisationer lavet otte forslag til, hvordan man kan få folk med handicap i job.

Udgivet: 18/05/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Hvordan får man flere borgere med handicap i job? Det spørgsmål har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Danske Handicaporganisationer (DH) otte forslag til.

Mange borgere med handicap kæmper nemlig med at komme ind på arbejdsmarkedet. Tilbage i efteråret 21 viste beregninger fra DH på baggrund af tal fra VIVE, at omkring 49.000 borgere med handicap står klar til at tage et job indenfor to uger. Det skriver NB-Social.

Samtidigt viste tal fra marts, at ledigheden blandt fleksjobbere er på 13 procent, hvilket er fem gange så højt som den generelle ledighed.

Derfor er DA og DH gået sammen om følgende forslag:

  1. Ny rådgivningsfunktion om ansættelse af personer med handicap

    - Rådgivningsfunktionen skal rådgive om virksomheder om mulighederne og udfordringerne ved at ansætte en borger med et konkret handicap.

  2. Hjælpemidler skal garanteres på forkant

    - Virksomhederne skal ikke være i tvivl om, at arbejdsdagen og arbejdspladsen kan indrettes efter den enkeltes behov.

  3. Bedre mulighed for at beholde hjælpemidler ved overgang

    - Det hjælpemiddel, som man har brugt under uddannelsen, skal kunne tages med videre i jobsøgningen og det arbejde, man finder.

  4. Jobportal for ledige med handicap

    - Udvikling af frivillig jobportal for personer med handicap.

  5. Ledige bør screenes for handicap

    - Kommunerne bør afklare, om ledige har funktionsnedsættelser, så de kan få en målrettet beskæftigelsesindsats.

  6. Nemmere adgang til fastholdelsesfleksjob

    - Adgangen til at fortsætte i fleksjob hos den hidtidig arbejdsgiver skal lempes.

  7. Indsatsgaranti til ledige fleksjobbere

    - Garantien skal blandt andet give adgang til rådgivning i forbindelse med jobsøgning.

  8. Bedre viden om indsatsen overfor ledige fleksjobbere

    - Det er behov for mere viden om jobsøgning blandt fleksjobbere - herunder hvor mange der midlertidigt ikke kan arbejde på grund af helbredsproblemer.

Læs mere om forslagene her.

Sidst opdateret: 18/05/2022 - 00:00

Emner: Handicap, Danske Handicaporganisationer, DA, Handicappede

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]