Samtidig med at regeringen opfordrer kommuner til at få førtidspensionister og personer med handicap ud på arbejdsmarkedet gennem skånejob eller nogle få timers ordinær beskæftigelse, så udløser staten en solid økonomisk straf til de kommuner, som har succes på området.

Helt præcist mister en kommune 196.732 kroner, hver gang jobcenteret får en person med handicap i arbejde, og det tilsvarende tab for at få en førtidspensionist i arbejde nogle få timer om ugen er 72.312 kroner. Det viser data fra det kommunale udligningssystem, som udligningseksperterne i Dataproces bekræfter.

"Det er da dybt uhensigtsmæssigt. Vi troede, at vi gjorde noget godt for både mennesker og kommunekassen ved at få handicappede og førtidspensionister i job, og så viser et sig, at det giver kommunekassen et stort tab. Vi har haft en dialog med vores direktør, der har ansvar for området, men vi holder fast i vores strategi om at få folk i beskæftigelse, trods de tab, det medfølger," siger økonomidirektør Thomas Palner fra Hedensted Kommune.

I Hjørring Kommune siger kommunaldirektør Leif Johannes Jensen, at udligningssystemets incitament for at holde førtidspensionister og handicappede ude af arbejdsmarkedet viser, at udligningssystemet er blevet mere og mere fjollet i relation til overførselsindkomster.

"Hvis en kommune skal spare på velfærdsområderne, fordi de er gode til at få førtidspensionister og handicappede i job - ja så vil de fleste sige, at det er helt tosset," siger Leif Johannes Jensen. I Hjørring vil de dog fortsat arbejde for, at alle borgere får så god og stabil en tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt.

Handicapformand: Tænk på det store billede

Formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen opfordrer kommunerne til at se på det store billede og ikke bare det økonomiske tab i udligningen.

”I det helt store regnskab, er det for samfundskassen og menneskeligt en gevinst at få mennesker med handicap i arbejde. Selv få timer med løn giver langsigtede positive effekter for ledige, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, viser nye analyser fra STAR. Samtidig viser de, at forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet også smitter af på deres børns jobfremtid,” siger han.

I forhold til kommunernes umiddelbare udligningstab, så mener Thorkild Olesen at kommunerne skal afvente en fremtidig revision af systemet.

”Det er en større opgave at se på den kommunale udligning. Men næste gang kunne man overveje at se på denne her socioøkonomiske del af udligningssystemet," siger han.

Teknisk detalje spærrer udløser straffen

Forklaringen på det absurde økonomisk incitament til at holde personer med handicap og førtidspensionister ude af arbejdsmarkedet skal findes i det kommunale udligningssystem. Her er der et særligt socialt tilskud til personer uden for arbejdsmarkedet og handicappede, men det bortfalder i det øjeblik, personer i de to grupper har blot en enkelt times arbejde om ugen.

Konkret betyder det, at kommunen mister et årligt tilskud til 20-59 årige uden for arbejdsmarkedet på 72.312 kroner i det øjeblik, førtidspensionister får en lønnet arbejdstime om ugen.

For personer med handicap taber kommunen ikke alene de 72.312 kroner men derudover også et særligt tilskud for personer med handicap, som ikke er udviklingshæmmet og uden beskæftigelse på 124.420 kroner. Dermed mister kommunen 196.732 kroner, hvis det lykkes eksempelvis at få en person i kørestol i arbejde nogle få timer om ugen.

Problemstillingen er, at kommunen ofte slet ikke sparer nogen offentlige ydelser eller sparer et meget lille beløb, fordi der typisk er tale om meget få løntimer om ugen. Selv i den relativ sjældne situation, hvor en person med handicap får fuldtidsarbejde og helt opgiver sin førtidspension vil kommunens besparelse kun være cirka 190.000 kroner om året, og dermed vil kommunen stadig have et lille tab, men dertil kommer eventuelle ekstra udgifter til hjælpemidler og særlig støtte.

En af landets førende udligningseksperter Kasper Lund Nødgaard fra Dataproces bekræfter tallene.

Han oplyser, at Dataproces oplever en stigende opmærksomhed på den her takt med, at mange kommuner oplever, at effekten af udligningsreformen fra 2020 svinder ind.

Randers Kommune er en af de kommuner, som har været helt i front med at få førtidspensionister i arbejde, og her kalder vicekommunaldirektør Lars Sønderby det: "en af de mange skævheder i udligningssystemet."

"Vi ved godt, at det smitter af på de sociale kriterier, men vi vil ikke lade det påvirke vores prioritering i Jobcenteret. Vi skal fortsætte med at få førtidspensionister i arbejde, selvom det gør ondt på økonomien," siger han.