Socialistisk Folkeparti er trætte af det såkaldte kommunelotteri for mennesker med handicap. Derfor foreslår de nu, at unge med handicap skal have lov til at beholde deres hjælp, når de fylder 18 år, og at borgere med handicap skal kunne beholde deres hjælp, når de flytter til en ny kommune. Det skriver NB-Social.

SF's handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk skriver blandt andet på Facebook:

Jeg synes simpelthen det er så uretfærdigt, at man kan miste sin hjælp hvis man flytter kommune eller at man som ung, kan få en væsentlig ringere hjælp i 18 års fødselsdagsgave.

Derfor havde jeg et beslutningsforslag i salen om at unge kan få lov til at beholde deres hjælp og at man kan få ret til at beholde hjælpen i 2 år, selvom man flytter til en ny kommune.

Til NB-Social siger hun:

"Tanken bag er i virkeligheden at gøre op med kommunelotteriet. Der er meget store forskelle på, hvilken hjælp man kan få i kommunerne. I virkeligheden er der også en ret svag retssikkerhed, når man bliver 18 eksempelvis eller flytter til en anden kommune. Så det er i virkeligheden for at styrke retssikkerheden for de mennesker, der lever med handicap, så de ikke er bundet til en kommune, men kan flytte til en anden uden at miste sin hjælp."

Hun hæfter sig bland andet ved, at mange unge mennesker med handicap pludselig går fra en omfattende hjælp til i nogen tilfælde nærmest ingenting, når de bliver 18.

"Selvom lovgivningen skriver, at vi skal forberede unge med handicap på overgangen. Vi har lavet en skærpelse, så vi har en lov, der siger, at vi allerede skal planlægge det fra det 16 år. Så er det bare langt fra altid, det sker." siger hun og fortsætter:

"Det er i virkeligheden for at sige, så giver vi den her mulighed. Så har vi sagt i forhold til de unge, at vi skal lave det i en forsøgsperiode netop for at kigge på, hvad sker der så med økonomien. Det vi tit har fået at vide er, at så er der et trecifret millionbeløb, kommunerne skal kompenseres med. Men lad os prøve at lave det som et forsøg og så se, hvad der sker, når de unge mennesker får lov til at beholde deres hjælp."

"Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er så dyrt"

Og netop når man taler om prisen, så er Charlotte Broman Mølbæk ikke overbevist om, at det bliver så dyrt igen.

"Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er så dyrt. For det første skal vi øve os på ikke altid at tænke på, det bliver dyrt. Vi skal øve os i at tænke på, hvad er det, mennesker med handicap har brug for. For det er altså afsindigt indgribende i et liv, at man kan miste sin hjælp, bare fordi man flytter kommune. Der er noget galt med systemet, hvis den hjælp man har fået visiteret i den ene kommune ikke kan matches i den nye," siger hun og fortsætter:

"Det burde ikke være et økonomisk problem. Hvis man har lavet den vurdering i en kommune, så kan jeg ikke se, hvordan det skal kunne variere så meget, hvis det er en stor økonomisk belastning."

Samme logik gælder for forslaget om de unge mennesker. Hvorfor skulle hjælpen blive meget mere omkostningsfuld, bare fordi de bliver over 18 år?

Det er kujonagtigt

Charlotte Broman Mølbæk anerkender, at det her er et svært økonomisk område for kommunerne at styre.

"Det er også derfor, vi i lang tid har presset på, i forhold til at få regeringen til at lande en kommuneaftale med en solid økonomi under det specialiserede socialområde."

Men vil regeringen i den situation ikke sige, at råderummet er brugt?

"Jo, jo. Det kan man da altid sige, og det må de også gerne. Så må regeringen erkende, at det er deres prioritering. Jeg synes bare, det er enormt kujonagtigt, at socialministeren sidder til det ene samråd efter det andet og fra Folketingets talerstol siger: Det er besparelserne fra blå blok, og der er ikke penge nok. Når man så sidder med magten og reelt set har indflydelse, der kan gøre, at man kan ændre de her ting, men vælger at lade være, så synes jeg faktisk, man tager røven på folk," siger hun.

Hun peger på, at regeringen ved andre problemer, som de mener er vigtige, finder pengene til at finansiere udfordringerne.

Læs hele opslaget her: