
Direktør Michael Maaløe er blevet afsat i Randers Kommune efter intern undersøgelse i forvaltningen. - Foto: Randers Kommune
Udskældt direktør fyret i Randers
Direktør for børne- og ungeforvaltningen i Randers Kommune Michael Maaløe har haft en negativ indflydelse på arbejdsmiljøet, viser en ekstern undersøgelse. Han er nu fyret.
Udgivet: 05/05/2022
Der har været dårlig stemning i børn- og skoleforvaltningen i Randers Kommune gennem længere tid. Medarbejdere har følt sig overhørt og overset, samtidig med at direktør Michael Maaløe har været medvirkende til at forværre arbejdsmiljøet i negativ retning forvaltningen.
Det viser en ekstern undersøgelse, som Økonomiudvalget i kommunen har iværksæt i januar, og det fører nu til en fyring af direktøren fra samme udvalg, skriver Randers Amts Avis.
I rapporten noteres det blandt andet:
"Særligt bemærkes det, at direktørens kommunikationsstil kan fremstå hård, at man kan opleve ikke at have mulighed for at præsentere sin faglighed retvisende, indskrænkning af ledelsesrummet, at man kan opleve konsekvens, hvis man ikke er enig med direktøren, og at hensynet til direktøren kan veje tungere end hensynet til opgaveløsningen."
Rapporten omtaler flere udsagn, hvor direktøren har haft sit fokus i det daglige arbejde, og at han leder opad og har haft fokus på det politikerne, som han har haft travlt med at servicere.
Til gengæld har Michael Maaløe i forhold til medarbejdere virket mindre interesseret i den daglige drift og faglighed.
Nogle medarbejdere har beskrevet, at det har været vigtigt at være enig med direktøren, hvis man ikke ville opleve at ryge ud i kulden Trusler om fyring eller indkaldelse til tjenstlige samtaler har medarbejdere desuden oplevet som belastende i forhold til samarbejdet med direktøren.
Sidst opdateret: 04/05/2022 - 20:38
Emner: Randers Kommune








































