Opsvinget i dansk økonomi gør, at mange af dem, der normalt ikke er forrest i køen til at arbejde, nu får mulighed for at finde et. Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser således, at omtrent 2000 'ikke-jobparate' kom i beskæftigelse i løbet af december 2021 og januar 2022.

Det skriver Avisen Danmark.

Det er ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) selvfølgeligt glædeligt, at mennesker - kategoriseret som langt væk fra job -får arbejde. Men ifølge DA vidner det også om, at kommunerne fejlvurderer for mange og tilbageholder dem på offentlige forsørgelse. DA undrer sig over, at så mange folk kan gå fra 'ikke-jobparat' til beskæftigelse på så kort tid.

"Det er virkelig uhensigtsmæssigt, at man sidder og dømmer folk ude af arbejdsmarkedet, når det heldigvis viser sig, at de rent faktisk godt kan være en del af det," siger direktør for DA Jacob Holbraad til Avisen Danmark.

Jacob Holbraad mener, at man i jobcentrene i misforstået omfang pakker ledige borgere ind i vat og bomuld.

"Vi har indrettet systemer, hvor man nærmest holder folk væk fra arbejdsmarkedet i stedet for at få dem ud på arbejdsmarkedet. Jobcentrene fejlvurderer for mange, for der må jo være tale om en fejl, når jobcentrene giver prædikatet 'ikke-jobparate', og de så kommer i arbejde," siger Jacob Holbraad til Avisen Danmark.

Den vurdering er tidligere forsker ved Aalborg Universitet Sophie Danneris dog ikke enig i.

"Det kunne arbejdsgiverne måske have en pointe i for 10-15 år siden, hvor man havde en tredje kategori som hed 'midlertidig passiv'. Når man i dag er kategoriseret som 'ikke-jobparat', så betragtes job også som en del af løsningen, og den ledige skal for eksempel også i aktivering og lave et CV. Man bliver ikke gemt væk fra virksomhederne, tværtimod," siger Sophie Danneris til Avisen Danmark.

Hun mener, at situationen vidner om, hvor pressede virksomhederne er på arbejdskraft. De må nu ofte se bort fra drømmekandidaten og i stedet ansætte efter det muliges kunst.