Sygeplejestrejker kostede 238.000 arbejdsdage forrige år. Det gjorde, at antallet af tabte arbejdsdage i 2021 som følge af arbejdsnedlæggelser blev det næsthøjeste i 10 år.

Siden lærerlockouten i 2013 har der været meget roligt på det danske arbejdsmarked. Antallet af tabte arbejdsdage som følge af strejker eller lockout har ligget under 30.000 årligt.

Det blev der imidlertid ændret på forrige år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er sygeplejekonflikten, der får tallene for 2021 til at eksplodere.

Mens der i 2020 kun blev mistet 100 arbejdsdage i stat, region og kommuner ved arbejdskonflikter, steg tallet til 238.400 i 2021.

Og selv om man fortsat på landets sygehuse kæmper med at komme af med ventelister og operationspukler som følge af strejkerne, synes konflikten trods alt mindre i et historisk perspektiv.

I 2013 var der således mere end 900.000 tabte arbejdsdage som følge af lærerkonflikten.

I 2008 betød en serie af strejker omkring overenskomstforhandlingerne i foråret, at blandt andet social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og pædagoger sammenlagt nedlagde arbejdet i 1,9 millioner dage.

Og endelig var der storkonflikten i 1998, hvor både overenskomstresultatet og det efterfølgende mæglingsforslag blev forkastet ved en urafstemning.

Det førte til en generalstrejke, der varede 10 dage, inden Nyrup-regeringen greb ind.

450.000 privatansatte nedlagde dengang arbejdet. Sammenlagt røg der 3,2 millioner arbejdsdage på den konto.

/ritzau/