Mellem 60 og 70 kommuner kan se frem til helt ekstraordinært at modtage omkring 2,5 milliarder i ekstra tilskud og udligning fra staten i 2023, hvis de forventede 100.000 flygtninge fra Ukraine fortsat bor her til nytår og hvis Danmarks Statistik af rent praktiske grunde ikke kan indregne ukrainerne i den befolkningsprognoses om udkommer i maj.

Det fremgår af en analyse, som NB-Økonomi har udarbejdet.

De 60-70 kommuner vil kun få gevinsten, hvis de vælger at selvbudgettere. Normalt er det forbundet med en betydelig risiko, men netop på grund af den store vækst i folketallet fra flygtningene, så vil mange kommuner kunne selvbudgettere med en meget høj sikkerhed for en betydelig tocifret milliongevinst, hvis blot kommunerne i oktober måned føler sig sikre på, at de ukrainske flygtninge ikke rejser hjem i perioden frem til nytår.

Dog skal det tilføjes, at krigen kan slutte lige så pludseligt, som den kom, hvor få havde forudset, at der ville blive krig i Ukraine. Det øger naturligvis usikkerheden omkring folketal pr. januar 2023, hvis krigen pludselig stopper i november 2022.

Pengene, som kommunerne kan få ekstraordinært, kommer oven i den lovede kompensation over servicerammen, som vil give alle kommuner en ekstra indtægt.

Det ekstraordinære statstilskud til 60-70 kommuner fordeles efter en række meget komplicerede effekter i den kommunale udligning, og NB-Økonomi har derfor brugt et nyt værktøj til kommunal selvbudgettering fra Dataproces til at afdække effekten af de mange flygtninge.

"Det er en meget kompliceret beregning, og derfor anbefaler vi kommunerne løbende nøje at følge med i, hvordan antallet af ekstra borgere i de enkelte aldersgrupper udvikler sig, og hvordan de påvirker kommunens beskatningsgrundlag," siger teamleder Kasper Lund Nødgaard fra Dataproces.

Endnu en usikkerhed drejer sig om, hvorvidt Danmarks Statistik vil indregne en del af ukrainerne i den folketalsprognose som udkommer til maj og som danner grundlag for den statsgaranterede kommunale udligning. Umiddelbart peger mest på, at ukrainerne slet ikke bliver indregnet, fordi det både er usikkert hvor mange der kommer og hvor længe de bliver i Danmark. Dermed peger mest på en befolkningsprognose, som er eksklusiv de ukrainske flygtninge.

Kasper Lund Nødgaard kan ikke give nogen enkle tommelfingerregel for, hvordan en ændring i alderssammensætning og beskatningsgrundlag vil påvirke en kommunes tilskud og udligning. Det skyldes, at selv mindre ændringer kan få store effekter på resultatet.

Det er også baggrunden for, at NB-Økonomis analyse ikke må ses som en prognose, men derimod alene som en illustration af, hvordan kommunernes tilskud og udligning ville have ændret sig i 2022, hvis der var kommet 100.000 ukrainske flygtninge, hvoraf 2/3 var børn og resten var forældre i alderen 20-45 år. Vi har forudsat, at de voksne i gennemsnit tjener cirka 190.000 kroner om året, og at hver ukrainer inkl. børn dermed påvirker beskatningsgrundlaget med cirka 50.000 kroner.

"Det er så komplekst, fordi man hele tiden skal have øje for udviklingen i ens egne tal for udgiftsbehov og beskatningsgrundlag i forhold til landsgennemsnittet. Det er de to vigtigste forhold, som afgør, om man kan få en gevinst ved at selvbudgettere, og hvor stor den bliver," siger Kasper Lund Nødgaard, der er en af landets førende eksperter i kommunal udligning.

Detalje i lov fra 1995

Normalt vil en udligningsgevinst til nogle kommuner medføre et tab hos andre, fordi det nye udligningssystem i udgangspunktet er et nulsumsspil.

Men på grund af en ændring af udligningsloven fra 1995, så er det staten som bærer risikoen og gevinsten, hvis nogle kommuner vælger at selvbudgettere, fordi de mener, at Indenrigsministeriets prognose bag udligningen giver dem et dårligere resultat end den faktiske udvikling.

Normalt er det ret små udsving. Det skyldes, at prognosen i udligningen er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra maj måned, og den rammer normalt folketallet ved det følgende årsskifte ret præcist. Men det gælder lige præcis ikke ved store uventede stød som eksempelvis store flygtningestrømme.

Indenrigs- og Boligministeriet oplyser imidlertid til NB-Økonomi, at man ikke har planer om at lave en tilsvarende manuel korrektion af prognosen bag udligningen for 2023, hvilket i øvrigt også vil kræve en lovændring.

Du kan læse mere om lovændringen i 1995 og den særlige manuelle justering af prognosen i nedenstående artikler.

Sådan har vi gjort:

Analysen er lavet ud fra den forudsætning, at der kommer 60.000 ukrainske flygtninge, som beregningsteknisk er fordelt med 16,67 procent 0-5 årige, 50 procent 6-16 årige og 6,7 procent i hver af aldersgrupperne 25-29 årige, 30-34 årige, 35-39 årige, 40-44 årige og 45-49 årige.

Vi har forudsat at hver ukrainske flygtninge, hvoraf ⅔ i denne antagelse er børn, vil påvirke beskatningsgrundlaget med 50.000 kroner svarende til at hver voksen tjener cirka 180.000 kroner.

I lyset af regeringens seneste forventning om 100.000 ukrainske flygtninge har vi i artiklerne omregnet resultaterne for 60.000 til de 100.000.

Vi har baseret analysen på den forudsætning, at Danmarks Statistik ikke indregner nogen af de 100.000 flygtninge i befolkningsprognosen der udkommer midt i maj, og som danner baggrund for den statsgaranterede kommunale udligning.

Derudover har vi beregningsteknisk forudsat, at alle kommuner med større folketal end i befolkningsprognosen ville vælge at selvbudgettere.

Udligningseffekten er beregnet i nyt værktøj, som analysefirmaet Dataproces har udarbejdet til beregning af effekten af selvbudgettering.

Af beregningstekniske årsager har vi beregnet tallene ud, hvordan effekten ville have været, hvis de 100.000 ukrainere var kommet i 2022. Ligeledes af beregningstekniske årsager har vi forudsat at kommuner med positivt afvigelse på den øvrige befolkning havde selvbudgetteret i 2022.

Analysen af effekten af et afvigende folketal er meget følsom overfor en række parametre, og derfor er det vigtigt at læse analysen som en illustration af, hvor store tilskud 100.000 ekstra ukrainske flygtninge kan udløse, og hvor forskelligt det kan påvirke kommunernes økonomi.

For at få et mere præcist billede for den enkelte kommune er det nødvendigt at have mere detaljerede data for antal, aldersfordeling og indkomster. Ligeledes er det vigtigt at få de præcise detaljer i det tilfælde, at Danmarks Statistik vælger at indregne de ukrainske flygtninge helt eller delvist i folketalsprognosen.