"Et bredt flertal i Folketinget tager her ansvar for, at faldende ungdomsårgange ikke fører til yderligere centralisering," siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) om den nye af tale.

"Et bredt flertal i Folketinget tager her ansvar for, at faldende ungdomsårgange ikke fører til yderligere centralisering," siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) om den nye af tale. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (arkiv)

Aftale om udflytning af uddannelser er faldet på plads

Bredt politisk flertal udmønter nu forrige års aftale om udflytning af videregående uddannelser. Det bliver flyttet studiepladser til blandt andre kommunerne Viborg, Tønder, Kalundborg, Hjørring og Svendborg.

Udgivet: 22/03/2022

Del artiklen:

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om udmøntning af sidste års plan om udflytning af videregående uddannelser.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at en række videregående uddannelser skal flyttes ud af de større byer.

I de kommende år skal det eksempelvis være muligt at uddanne sig til socialrådgiver i Hjørring, dyrlæge i Foulum ved Viborg, datamatiker i Tønder, lærer i Svendborg og arkitekt i Kalundborg.

Det fortæller uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).

- Der skal være gode muligheder for at tage en uddannelse i alle landsdele i Danmark. Et bredt flertal i Folketinget tager her ansvar for, at faldende ungdomsårgange ikke fører til yderligere centralisering og lukning af uddannelser på tværs af landet, siger Jesper Petersen.

Aftalen er indgået af regeringen, Venstre, SF, De Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.

Læs også:
Få overblik over udflytning af studiepladser

Planerne om udflytning af uddannelser har mødt modstand. Blandt andet fra universiteterne der frygter ringere kvalitet af uddannelserne.

Udflytnings-andel barberet ned til 6,4 procent

Oprindeligt var der lagt op til, at 10 procent af uddannelsespladserne ville forsvinde i de fire universitetsbyer.

Det tal er nu barberet ned til 6,4 procent.

Derudover er der en række uddannelsesinitiativer, der modtager flere penge end oprindeligt planlagt.

Partierne bag aftalen har således prioriteret 805 millioner kroner i etablerings- og udviklingsmidler frem til 2028.

- Vi har sikret flere penge i aftalen, og det er en stor sejr. Vi får nu flere gode uddannelser i hele landet. Samtidig er vi heldigvis endt noget fra de bekymrede scenarier, uddannelsesinstitutionerne fremlagde, siger uddannelsesordfører Astrid Carøe (SF).

Det var meningen, at der skulle laves en selvstændig tandlægeuddannelse i Hjørring. Men det har vist sig markant dyrere end forventet.

Derfor har partierne bag aftalen valgt at prioritere 165 millioner kroner til at uddanne flere tandlæger på de eksisterende tandlægeuddannelser.

/ritzau/hai

Sidst opdateret: 22/03/2022 - 10:07

Emner: Udflytning, Hjørring Kommune, Uddannelse

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]