Det er en kompleks opgave, som venter kommunernes økonomiafdelinger, når de skal i gang med at beregne, hvordan flygtningestrømmen fra Ukraine vil påvirke kommunens økonomi.

Det er ikke nok at se på, hvor mange ukrainere der kommer, det er nødvendigt at vurdere en lang række parametre i detaljer. Det skriver NB-Økonomi, som har en række artikler om emnet senere i dag, tirsdag.

"Der er meget store forskelle på, hvordan ukrainerne vil påvirke kommunens økonomi," siger Kasper Lund Nødgaard fra Dataproces, som er specialister i at udarbejde prognoser om kommunernes økonomi.

Kompleksiteten opstår, fordi nye udgifter på omkring 2-4 milliarder kroner og mindst 20.0000 nye borgere vil indgå i kommunernes økonomi på forskellig vis i 2022, 2023 og helt frem til 2031.

Sådan lander pengene

Ifølge lovforslaget som blev offentliggjort i går mandag, så vil de nye udgifter ikke som normalt blive indregnet i Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), der er et særligt system, som skal kompensere kommunerne, når staten vedtager nye love, som påvirker kommunernes økonomi.

"Det er vurderingen, at en ændring i antallet af overgivne udlændinge til kommunerne og regionerne vil have karakter af en demografisk ændring, der falder uden for rammerne af det udvidede totalbalanceprincip," hedder det i bemærkningerne til lovforslaget.

Kompensationen til kommunerne skal derfor indgå i økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen her i foråret.

Normalt vil sådan en regulering på baggrund af demografien alene påvirke statens tilskud til kommunerne i det kommende år - altså aktuelt fra 2023.

Men KL har angiveligt fået indført en passus i bemærkningerne til loven som siger, at: "Regeringen og KL er enige om at følge udviklingen tæt og håndtere de økonomiske merudgifter, også i forhold til serviceområderne, for 2022 i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2023."

Det betyder, at kommunerne allerede for 2022 skal have kompensation for de ukrainske flygtninge. Umiddelbart vil pengene indgå i den såkaldte midtvejsregulering, som normalt fordeles mellem kommunerne i forhold til folketallet.

Hvis det er tilfældet, så vil kommuner med uforholdsmæssig stor andel af flygtninge blive underkompenseret, mens kommuner med en uforholdsmæssig lav andel vil blive overkompenseret.

Fordelingen af flygtningene fra Ukraine kan ende med at blive endog meget skæv, og dermed kan enkelte kommune opleve, at de bliver kraftig underkompenseret for udgifterne til flygtningene.

I 2023 kan det blive rigtig komplekst at forudsige effekten

Kompleksiteten stiger dramatisk for 2023. Som du kan læse i særskilte på NB-Økonomi senere i dag, tirsdag, så er der en stribe komplekse forhold i 2023.

Det drejer sig især om følgende forhold: