Mere hjælp er på vej til landmænd med landbrugsjord, der skal forvandles til skov, vådområde, og byttes med andre landmænd for en mere effektiv landbrugsdrift

Mere hjælp er på vej til landmænd med landbrugsjord, der skal forvandles til skov, vådområde, og byttes med andre landmænd for en mere effektiv landbrugsdrift - Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Nu kan flere få hjælp til omfattende forandringer af landskabet

Landets kommuner får en ny mulighed for at søge om multifunktionel jordfordeling, der både gavner klima, miljø og landbrug og øger borgernes mulighed for at nyde naturen.

Udgivet: 15/02/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Mere end hver 10. kommune har allerede kastet sig ud i et multifunktionelt jordfordelingsprojekt, hvor landbrugsjord forvandles til skov, vådområde, byttes med andre landmænd for en mere effektiv landbrugsdrift eller noget helt fjerde. Og nu får endnu flere muligheden.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Ordningen for multifunktionel jordfordeling får nemlig tilført 20 millioner kroner ekstra i 2022, så kommuner og andre myndigheder kan få hjælp til at få ca. 4.000 hektar landbrugsjord til at skifte hænder.

I multifunktionel jordfordeling kan der både være et lavbundsprojekt til gavn for klimaet, fuglekiggetårn til naturelskere, bedre forhold for dyr og planter og en bedre fordeling af landbrugsjorden blandt lokalområdets landmænd, så de for eksempel ikke skal køre så langt mellem deres marker.

Skov og klimasikring

Forventningen er, at de ekstra 20 millioner kroner vil kunne give jordfordeling til fem-seks nye projekter.

"Jeg er utrolig glad for, at vi nu får muligheden for at hjælpe endnu flere ambitiøse projekter med at blive til virkelighed. For borgerne kan det betyde, at der bliver rejst mere skov, oprettet naturstier eller tiltag mod oversvømmelser," siger Frank Kargo, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Det er forligskredsen bag landbrugsaftalen, som har besluttet at tilføre ordningen 20 millioner kroner ekstra, så endnu flere natur- og klimaprojekter kan blive realiseret. Det bliver muligt at søge om multifunktionel jordfordeling fra den 15. marts og igen den 15. september 2022.

FAKTA om multifunktionel jordfordeling

  • Ordningen, som kommunerne og Naturstyrelsen kan søge, hedder Multifunktionel jordfordeling (MUFJO). Den åbnede for de første ansøgninger i 2020.
  • Der er foreløbigt givet godkendelse til multifunktionel jordfordeling af cirka 5.600 hektar i Tønder, Viborg, Svendborg, Assens, Aarhus, Hjørring, Mariagerfjord, Randers og Slagelse kommuner.
  • Yderligere tre projekter er ved at blive undersøgt før endelig godkendelse.
  • Ca. 11.000 hektar jord kan fordeles under ordningen med de nye tilførte midler.
  • Der er oprindeligt afsat 150 millioner kroner til multifunktionel jordfordeling.
  • Jordfordelingsfonden skal give erfaringer og input til en eventuel senere multifunktionel jordreform i større skala.

Sidst opdateret: 14/02/2022 - 22:06

Emner: Natur

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]