Da forligspartierne i maj 2020 præsenterede den nye udligningsreform som en markant håndsrækning til landets fattige kommuner, så var der en ting, som fangede mange eksperters blik.

De store løfter til de fattige kommuner var stik mod sædvane ikke underbygget af faglige analyser, som dokumenterede, hvordan udligningen ville udvikle sig i de efterfølgende år. Derfor var det usikkert, om de mange smukke løfter til kommunerne reelt havde meget kort holdbarhed.

Nu kan NB-Økonomi med de nyeste folketal fra januar 2022 vise, at den nye udligningsreform allerede i 2023 kører af sporet for mange yderkommuner.

To af Danmarks fattigste kommuner kan allerede næste år se ind i direkte tab på udligningsreformen, og en tredje kan se ind i et næsten rundt nul, fordi helt forudsigelige effekter af ændrede folketal giver dem store tab.

Værst ser det ud for Lolland Kommune, som ifølge regeringens tal skulle få et pænt løft på 39,9 millioner kroner om året. Men alene tabet på det særlige kriterie for faldende folketal betyder, at kommunen taber 10,3 millioner kroner på udligningsreformen.

Lemvig Kommune kunne ifølge beregningerne fra regeringen se frem til at en lille gevinst på 3,3 millioner kroner, men må nu i den virkelige verden forberede sig på et tab på cirka 26,8 millioner kroner.

Nabokommunen Mors, der er en af landets fattigste, stod til en gevinst på cirka 19 millioner kroner, men får reelt kun omkring en fjerdedel (4,7 millioner kroner).

Faldende folketal er kun en af flere parametre

Kriteriet for faldende folketal er blot et af mange parametre i udligningssystemet, men det kan på grund af beregningsteknikken i udligningssystemet give især yderkommuner store stød i økonomien.

Meget tyder imidlertid på, at en række andre parametre i udligningsreformen udvikler sig skævt for især en række yderkommuner.

Der findes ikke nogen analyse eller overblik, som giver et præcist billede af, om udligningsreformen reelt har leveret det, som regeringen lovede i 2020. Men tallene for effekten af faldende folketal viser, hvor stor risikoen er for uventede effekter, når Folketinget vedtager en stor reform uden analyser fra de faglige eksperter -herunder ikke mindst analyser af den forventede fremtidige effekt.

Selv tallene for effekten i 2020 var konstruerede

Overblikket over den reelle effekt af udligningsreformen for de enkelte kommuner forstyrres ydermere af, at de tal som regeringen fremlagde for de enkelte kommuners udligning og tilskud i 2020 med den nye reform - sammenlignet med de gamle regler - også viste sig at være konstruerede.

Varde Kommunes effekt af udligningsreformen var eksempelvis pustet kraftigt op, og når kommunen nu står til at få en yderligere gevinst, så er det i forhold til et kunstigt højt tal. Dermed er Vardes gevinst, at kriteriet for faldende folketal formentligt reelt ikke cirka 94 millioner kroner som angivet i grafikken, men nærmere det halve.

Det samme gælder for kommuner som Frederiksberg og Gentofte, hvor tallene var blevet voldsomt meget pænere på grund af regeringens korrektioner.

Fakta: Sådan har vi gjort

FAKTA - Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi fundet folketallet fra K1 2014 til K1 2022, som er det folketal, der bruges af Bolig- og Indenrigsministeriet til at beregne kriteriet for faldende folketal. For hhv. 2019, 2020, 2021og 2022 har vi fundet nettofaldet for de foregående fem år, som kan ses i hver sit regneark.

For hver kommune har vi beregnet, om der har været et samlet fald i den fem-årige periode. Hvis ja, så bruges nettofaldet i kriterieberegningen. Hvis ikke, regnes nettofaldet som et nul.

De femårige nettofald for hvert af de fire år er trukket med over i arket "samlet analyse". Her har vi fundet gennemsnittet af de seneste fire års "fem-årige nettofald". Det tal bliver til kriterieværdien, som bruges i udligningen til at beregne udgiftsbehovet.

Enhedsværdien har vi fundet ved at bruge de aldersbestemte udgiftsbehov fra 2021 og 2022-udligningen, og herefter ganget udgiftsbehovet med 0,62 procent, som er vægtningen af kriteriet for faldende folketal ud af det samlede aldersbestemte udgiftsbehov. Det beløb er divideret med antallet af kriteriehits i alt for at finde enhedsbeløbet per kriteriehit. Såfremt beløbet overstiger grænsen i udligningsloven på 100.000 kr. i 2021-PL, så er kriterieværdien nedsat hertil.

Til sidst har vi taget enhedsværdien og ganget med antal kriteriehits og 0,95 for at finde udligningsbeløbet. Det har vi sammenholdt med udligningbeløbet i 2021 for at finde udviklingen fra 2021-2023.

Noter: