Regeringens ambition om flere frikommuner møder opbakning fra Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE). Det kan både skabe gladere borgere og mindre bureaukrati. Forsøgene kan tilmed tilpasse lovgivningen i en mere evidensbaseret retning. Dog frygter Ulf Hjelmar, som er projektchef og professor hos VIVE, at frikommunerne bliver rullet for hurtigt ud.

"Det giver en tryghed for borgerne og de pårørende. Samtidig frigør det nogle ressourcer hos medarbejderne. Så evalueringen har alt i alt vist positive resultater, og det er noget, som man arbejder videre på i forhold til national lovgivning," fortæller Ulf Hjelmar om ét af de forsøg, der har været i et frikommuneforsøg på ældreområdet.

De syv nye frikommuneforsøg fra 2021 er der ikke evalueringer af endnu, men det er tredje runde af frikommuneforsøg. VIVE har planer om at komme med en midtvejsevaluering af de syv forsøg til november.

Tidligere har der været forsøg fra 2012 til 2015 og 2016 til 2020, det er dem, han kan udtale sig om.

Der har ikke kun været vellykkede forsøg i de andre år. Men det gør ikke det store, da man så bliver klogere på, hvad man ikke behøver at gå videre med. Han understreger, at man dog også kan gå få hurtigt frem. Statsministeren har i nytårstalen ytret ønske om at ville lave alle kommuner i Danmark til frikommuner.

"Udfordringen er jo, at man har sat noget meget stort i gang med at tilbyde alle kommuner de samme muligheder som de her syv frikommuner. Det sker før, der ligger en evaluering klar af indsatsen i de syv kommuner," understreger Ulf Hjelmar.

Ulf Hjelmar oplyser, at der kommer en evaluering til november, som nye frikommuner kan lade sig inspirere af.

Gode erfaringer fra forsøg på sundhedsområdet i kommunerne

Regeringen har også ytret ønske om, at der i tillæg til frikommunerne skal laves en helt ny ældrelov. Den kan spille sammen med frikommunerne, da kommunerne får lov til at tænke nyt hvad angår indretningen af ældreplejen.

KL har i en artikel i Berlingske tirsdag kritiseret, at der ikke kommer en sundhedsreform oven i.

"Det giver simpelthen ingen mening at tale om fremtidens ældrepleje uden at se på det som en del af sundhedsvæsenet. Alt, hvad der foregår på ældreområdet, er uløseligt forbundet til det, der foregår på sundhedsområdet," siger Christian Harsløf, der er direktør for sundhed og ældre i Kommunernes Landsforening til Berlingske.

Men Mette Frederiksen har afslået at komme med en sundhedsreform i sin nytårstale, selvom flere kommuner har gode erfaringer med at tænke sundhed ind i omsorgsområdet.

I et frikommuneforsøg mellem Gentofte, Gladsaxe og Rudersdal har man startet et netværk, hvor kommunerne gik sammen om at skabe et nyt akutområde, der skulle få kommuner, praktiserende læger og hospitaler ind i et samarbejde.

"Vi har specialiserede sygeplejersker, der kan rykke akut ud til ældreplejen. Blandt andet for at undgå indlæggelser. Der er stor tilfredshed hos de praktiserende læger, hos hospitalerne og pårørende og borgerne," fortæller Jens Ive (V), der er borgmester i Rudersdal Kommune.

Udover de specialiserede sygeplejersker, så havde kommunerne også fået en medicinhjemmel, som har gjort, at det har været nemmere at få ordineret medicin til borgerne hurtigt, uden at medarbejdere skulle forbi et apotek først.

"Det har på den måde været bedre for borgeren. Det er i virkeligheden bare to enkle paragraffer, man har ændret ved. Men det har givet anledning til nogle helt andre arbejdsgange," forklarer Ulf Hjelmar.

Statsministeren mener dog ikke, at man kan lave omfattende ændringer i sundhedsområdet på nuværende tidspunkt på grund af corona.