En ny politisk aftale mellem Venstre og regeringen sikrer kompensation for de cirka 54 kommuner, som står til at tabe cirka 450 millioner kroner på et lovforslag, som skal tredjebehandles i Folketinget her tirsdag. Forslaget drejer sig om ændring af beregningsgrundlaget for den såkaldte erhvervs-dækningsafgift.

Regeringen har nu efter massivt pres fra Venstre accepteret, at de ramte kommuner bliver fuldt kompenseret frem til 2028, hvor nye ejendomsvurderinger skal indfases i den kommunale udligning. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag aften. Kompensationsaftalen blev indgået mindre end et døgn før, loven skulle tredjebehandles i Folketinget i dag, tirsdag.

Kilder tæt på forløbet bekræfter over for NB-Økonomi, at Venstre først - efter en i NB-Økonomi fredag - blev opmærksom på, at det nye beregningsgrundlag ville tilbagerulle en tredjedel af udligningsreformen.

Søndag aften gik Venstre straks ind i sagen, fordi partiet mener at have en klar aftale fra indgåelsen af udligningsreformen om, at det i forbindelse med udmøntningen af boligskatteaftalen skal sikres, at de opnåede balancer i udligningsaftalen for de enkelte kommuner fastholdes.

Af den nye kompensationsaftale fremgår, at kommunerne får ikke et plaster men fuld kompensation for ændringen af dækningsafgiften. I aftalen står:

"Regeringen og Venstre er med den nye aftale enige om en fuld kompensation for de kommuner, der samlet set står til et nettotab.

Kompensationen vil gælde frem til og med 2028 og indebærer ekstra statslig finansiering til kommunerne."

Skjult i lovforslaget

Selvom lovforslaget som beskrevet tidligere betyder, at en tredjedel af omfordelingen fra udligningsreformen rulles tilbage, så fremgik det ikke på nogen måde af bemærkningerne til lovforslaget.

Det har ifølge NB-Økonomis kilder skabt stor vrede i Venstre, og ifølge NB-Økonomis oplysninger truede Venstre på et tidspunkt mandag simpelthen at stemme lovforslaget ned ved tredjebehandlingen her i dag, tirsdag.

I og med at det pågældende lovforslag om et nyt beregningsgrundlag for erhvervsdækningsafgiften var en afledt del af forliget om boligbeskatning fra 2017, så ville det have skabt en betydelig konflikt, hvis ministeren kom i mindretal ved tredjebehandlingen.