Et USB-stik, en mand havde fundet på et valgsted og lagt i lommen på valgdagen, viste sig at være identisk med det, han havde læst om i medierne.

Et USB-stik, en mand havde fundet på et valgsted og lagt i lommen på valgdagen, viste sig at være identisk med det, han havde læst om i medierne. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Mistet USB-stik i Vejle Kommune er blevet fundet

Et mistet USB-stik med 92.425 borgeres oplysninger i Vejle Kommune er nu dukket op. En mand har henvendt sig til kommunen, fordi han havde fundet USB-stikket.

Udgivet: 10/12/2021

Del artiklen:

Et meget omtalt USB-stik med oplysninger på 92.425 borgere er blevet fundet, efter det har været væk siden valgdagen 16. november.

Det oplyser chef for Digitalisering og IT i Vejle Kommune, Brian Slot, til TV Syd.

- Der er en borger, der har fundet det på valgdagen ved valgstedet, hvor vi forventeligt tænke, at det var forsvundet. Han har puttet det i lommen, og i forbindelse med mediedækningen lagde han 2 og 2 sammen. Han har afleveret det i dag, og vi kan konstatere, at det er det, siger Brian Slot, der på trods af glæden ved at blive genforenet med det omstridte USB-stik stadig ser på sagen med alvor.

Onsdag kunne TV Syd fortælle, at der på valgdagen Vejle Kommune, blev mistet et USB-stik indeholdende ukrypterede oplysninger om samtlige 92.425 stemmeberettigede borgere i kommunen.

Læs også:
USB-stik med oplysninger om 92.425 borgere mistet i Vejle Kommune

Deriblandt var der også oplysninger om omkring 1.446 personer med navne- og adressebeskyttelse, og det fik kommunen til at sende et brev ud til de 1.446 borgere med opfordring om at være ekstra opmærksomme på uregelmæssigheder.

Oplysningerne talte udover navn og fødselsdato også folkeregisteradresse. Der var dog ikke oplysninger om, hvem på listen over 92.425 der havde navne- og adressebeskyttelse.

Brian Slot ønsker ikke at oplyse, hvilket valgsted USB-stikket blev mistet på, men han oplyser, at det var det valgsted, som kommunen formodede, at det var blevet væk.

Sidst opdateret: 10/12/2021 - 06:07

Temaer: Kommunevalg

Emner: Vejle Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]