Indvandrerbørn, som ikke kommer med til børnefødselsdage, og som ikke har råd til fodboldstøvler og kontingent, er et kendt fænomen i mange kommuner. Nu viser nye tal, hvorfor der langt fra i alle hjem er råd til at give børnene de nyeste mobiler endsige lade dem gå til sport.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var der i 2019 50.282 børn og unge under 20 år med indvandrerbaggrund, som levede i relativ fattigdom. Det vil sige, at deres forsørgere kun havde en indkomst svarende til rundt regnet under halvdelen af en gennemsnitsfamilie (Se faktaboks nederst i artiklen).

Går man mere i dybden i den nye publikation 'Indvandrere i Danmark 2021' fra Danmarks Statistik vil kunne se, at indvandrerbørn og -unge målt op mod børn med dansk oprindelse i gennemsnit lever materielt fattigere. Eksempelvis hvis man ser på børn mellem 10 og 14 år, så lever 2 procent af børnene med dansk oprindelse i relativ fattigdom. For den samme aldersgruppe af børn af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, så er andelen helt oppe på 36 procent.

Det statslige Rådet for Etniske Minoriteter har beskrevet, hvordan en opvækst i materielt ringe kår kan skade integrationen. Rådet skriver på sin hjemmeside:

Ledighed er primær årsag

Ser man på indvandrerbørn og -unges forældre, så kan man også i den nye statistik få en klar forklaring på, hvorfor der ikke er meget at rutte med i mange familier med baggrund i for eksempel Somalia, Palæstina eller Syrien.

I 2019 levede 19 procent af indvandrere fra ikke-vestlige lande i relativ fattigdom. For efterkommere var andelen også 19 procent. Blandt personer med dansk oprindelse var det 3 procent.

"Den højere relative fattigdom blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal ses i lyset af, at beskæftigelsesgraden er lavere end for personer med dansk - og vestlig - oprindelse. Flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er på offentlig forsørgelse, og de beskæftigede har i gennemsnit en lavere erhvervsindkomst," siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Mark Søndergaard i en pressemeddelelse.

Af afsnittet om beskæftigelse i 'Indvandrere i Danmark 2021' fremgår det, at indvandrere fra de såkaldt MENAP+T-lande* har en lavere beskæftigelse end indvandrere fra vestlige og øvrige ikke-vestlige lande.

I 2019 havde mandlige indvandrere i alderen 16-64 år fra et MENAP+T-land en beskæftigelsesfrekvens på 59 pct., mens den var 73 pct. og 70 pct. for indvandrere fra henholdsvis vestlige og øvrige ikke-vestlige lande.

*MENAP+T er en forkortelse for lande i Mellemøsten, Nordafrika samt landene Pakistan og Tyrkiet og er en landegruppering, som både anvendes i forsknings- og samfundsdebatten i Danmark og i udlandet.

Definition af relativ fattigdom

Personer eller en familie betragtes som relativt fattige, såfremt de både har:

• En ækvivaleret disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen i året.

• En ækvivaleret nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen ved årets start.

Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 pct. af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst. Den følger derved den generelle indkomstudvikling i samfundet.

Personer i familier, hvor hovedforsørgeren i familien er studerende, samt unge der er flyttet hjemmefra i løbet af året, bliver ikke betegnet som fattige, selvom de opfylder ovenstående betingelser.

Personer skal have været i landet mindst et år, før de tæller med i fattigdomsindikatoren.

Kilde: Danmarks Statistik