Flere borgmestre er bekymrede for, at den nye finanslov vil øge udgiftspresset på handicapområdet. Det skyldes, at partierne bag finansloven vil give personer med handicap bedre muligheder for at klage til Ankestyrelsen.

"Folketinget skruer hele tiden forventningerne op på handicapområdet uden at levere den økonomi, der skal til for at løse det," siger Jens Ive (V), der er borgmester i Rudersdal, til NB-Økonomi.

Han bakkes op af sin borgmesterkollega fra Frederikshavn, som også sidder i bestyrelsen for KL.

"Hvis jeg taler som medlem af KL's bestyrelse, så har vi jo fra kommunernes side gentagende gange gjort gældende over for finansministeren og over for regeringen, at vi jo er udfordret på det specialiserede socialområde," forklarer Birgit S. Hansen (S).

Det, der især bekymrer borgmestrene, er, at hvis man skruer op for lovbundne rettigheder, så vil udgiften stige. De har ikke noget imod rettighederne, men pengene skal følge med, mener de.

I den nye finanslov for 2022 har man valgt at udvide rettighederne til borgere med handicap. Blandt andet har man skruet op for den eksisterende fast-track-ordning, der skal sikre, at Ankestyrelsen "kan nå at færdigbehandle eventuelle klager inden for varslingsperioden".

Der afsættes 15 mio. kr. fra 2023 og frem til fast-track-ordningen. Men der står ikke noget om, hvorvidt kommunerne får midler til at håndtere de indkomne sager.

Det giver to udfordringer for kommunerne. Den ene er, at det kan kræve ekstra bemanding til at håndtere afgørelser fra Ankestyrelsen, som bliver omgjort. Det andet er, at man skal 'udbetale' til borgerne i form af flere hjælpemidler eller lignende. De penge er ikke umiddelbart afsat i finansloven for 2022.

Øget retssikkerhed skaber et udgiftspres

I forvejen har Ankestyrelsen omgjort sager i 2019 og 2020 på henholdsvis 36,3 og 40,9 procent i gennemsnit på landsplan. Det kaldes omgørelsesprocenten. Den er defineret ved, at Ankestyrelsen enten har omgjort en kommunal afgørelse, eller at kommunen skal se på sagen igen, fremgår det af et referat fra Frederikshavn Kommune.

Det er muligt at se omgørelsesprocenten i hver kommune på et kort her.

Når pengene ikke følger med den stigende retssikkerhed, så kan konsekvensen være, at andre områder må holde for.

"Ankestyrelsen og retssikkerheden skruer jo forventningerne op. Hvis kommunerne bliver tvunget til at levere på noget af det, så betyder det jo, at du tager pengene på ældre- eller børneområdet," forklarer Jens Ive og fortsætter:

"Folketinget vil ikke sætte handling bag ord og vedkende sig, at man har været med til at udskrive en regning, der jo i virkeligheden er 5,5 milliarder kroner større, end det man vil levere til kommunerne."

Birgit S. Hansen er ligeledes bekymret for udgiftspresset. De mange afgørelser betyder, at Ankestyrelsen reelt fastsætter udgiftsniveauet for kommunerne.

"I perioder kan det så virke som om, at det er Ankestyrelsen, der fastsætter kommunernes serviceniveau. Det er problematisk. Vi skal jo overholde loven," siger hun og tilføjer, at kommunerne jo også skal overholde servicerammen. Det hænger derfor ikke sammen, er begge borgmestre enige i.

De to borgmestre bakkes op af Jakob Bigum Lundberg, der er landsformand for FSD (Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark).

"Desto flere rettigheder, som generelt bliver indført på handicapområdet, jo mere vil det alt andet lige have af stigende udgifter i kommunerne," siger Jakob Bigum Lundberg til NB-Økonomi og fortsætter:

"Hvis jeg så havde en tro på, at det ville føre til større glæde og tilfredshed blandt borgerne, så ville det være godt. Men det er jeg ikke overbevist om, at det vil".

Han fortæller, at et stigende rettighedsfokus vil risikere at føre til mere ensretning i serviceniveauet, selvom der kan være stor forskel på borgere med handicaps behov. Det kan betyde en form for paragrafrytteri frem for et fokus på at lytte til borgerens individuelle behov.

Forventninger til kommende økonomiaftale er helt i bund

Finansminister Nicolai Wammen (S) fortalte mandag, da finansloven for 2022 blev offentliggjort, at kommunerne ikke skal forvente mere økonomi til handicappede før økonomiaftale til foråret.

Jens Ive (V) er dog ikke optimistisk, når det kommer til de forhandlinger.

"Jeg har ingen forventninger til, at regeringen vil levere på det her. Eller at Folketinget vil. Derfor synes jeg jo også, at det er tragisk, at man bare bliver ved med at skyde problemet til hjørne," siger Jens Ive.

"Det her kalder på flere ressourcer. Penge til at løfte opgaven. Det her er rigtig dyrt," fastslår Birgit S. Hansen.