
Hvad er det, der skal til, for at en klynge af landsbyer kan overleve? Det vil man forsøge med ny forskning at blive klogere på. - Foto: Steffen Stamp/Realdania
Hvilke landsbyer har potentiale til mere?
Det har vist sig ofte at være en god idé, at landsbyer går sammen i klynger for at skabe udvikling og undgå affolkning. Nu vil forskere finde ud af, hvad det er i landsbyklynger, der får landsbyer til at overleve.
Udgivet: 23/11/2021
Hvilke forhold skaber levende lokalsamfund?
Det skal forskere fra Aalborg Universitet nu forsøge at finde begavede svar på. Forskerne skal kortlægge udviklingspotentialet i Danmarks landsbyer, hvoraf en del lider under affolkning, butiksdød, lukkede skoler og forladte huse.
Det er den filantropiske forening Realdania, der finansierer den nye forskning, fremgår det af en pressemeddelelse.
Forskerne fra Institut for Sociologi på Aalborg Universitet vil i første omgang analysere den socioøkonomiske udvikling i en række landsbyklynger og på tværs af de enkelte klynger.
"I Realdania vil vi gerne skabe gode rammer om hverdagslivet på landet – derfor har vi blandt andet være med til at støtte etableringen af 29 klynger, hvor landsbyer samarbejder om fælles mål."
"Vi håber, at forskningsprojektet vil give os indsigt i, om der er forhold eller forudsætninger, som giver samarbejde og fællesskab særligt gode betingelser for at gro," siger projektchef Simon Harboe fra Realdania.
Forskerne vil desuden bruge historiske data og etnografiske undersøgelser til at sige noget om, hvilke relationer og strukturer, der skaber levende landsbysamfund – både i og udenfor landsbyklynger. Ved hjælp af en særlig metode kan forskerne zoome helt ind på Danmarkskortet, når de kombinerer kvantitative og kvalitative data:
”Uanset hvilket strategisk udgangspunkt man har for udviklingen af landsbyer fremover, så er det helt centralt at kende de sociale og stedsmæssige variationer."
"Det er vigtigt med viden om såvel landsbyernes socioøkonomi som den lokale tilknytning og deltagelse samt det sociale liv over en bred kam. Hvis vi blot ser på landsbyer ud fra størrelse og beliggenhed, risikerer vi at overse vigtige variationer fra sted til sted – og fra landsby til landsby,” siger Anja Jørgensen, professor på Aalborg Universitet. Sammen med adjunkt Rolf Lyneborg Lund står hun bag forskningsprojektet.
Klogere på klyngers effekt
Antallet af indbyggere i landdistrikterne er faldet siden 1800-tallet, og det er med al sandsynlighed en udvikling, der er kommet for at blive. Landsbyklynger er ikke en mirakelkur, der kan skabe udvikling alle steder – men en samarbejdsstrategi som bygger videre på danske traditioner for foreningsliv og andelsbevægelse.
Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden har i alt støttet etableringen af 29 landsbyklynger over hele Danmark. En klynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles strategiske mål. Nogle har styrket frivilligt arbejde – andre har samarbejdet om bedre infrastruktur.
”Det kan være forskelligt fra sted til sted, hvad der er den gode strategi for at fastholde bosætning og skabe udvikling. I Realdania har vi en tese om, at fællesskab er en vigtig faktor i det gode liv på landet – og landsbyklynger er en strategi for udvikling og omstilling i fællesskab,” siger projektchef Simon Harboe, Realdania.
Forskningsprojektet om landsbyklynger på Aalborg Universitet er netop skudt i gang og resultater vil blive offentliggjort løbende.

Sidst opdateret: 23/11/2021 - 10:29
Emner: Landdistrikter, Bosætning, Forskning







































