Pressemøde på valgnatten til tirsdag, hvor partiernes ledere i København - flest kvinder - mødte pressen. Kvinden i centrum er den store valgvinder i København Line Barfod (Enh.).

Pressemøde på valgnatten til tirsdag, hvor partiernes ledere i København - flest kvinder - mødte pressen. Kvinden i centrum er den store valgvinder i København Line Barfod (Enh.). - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kønsfordelingen i hovedstaden er tippet over

Med KV21 tippede kønsfordelingen i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Nu er der for første gang flere kvinder end mænd repræsenteret.

Udgivet: 19/11/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Ligestillingen i kommunalpolitik er et af emnerne, der har præget optakten til KV21, og noget tyder på, at det så småt er ved at udligne sig i flere kommuner.

Andelen af kvinder i byrådene stiger nu med KV21 til 36 procent, mens det efter valget i 2017 var 33 procent.

Læs også:
Andelen af kvinder i byrådene vokser lidt efter kommunalvalget

Inden valget viste tal fra KMD-Koncernen, at kvinderne i 2021 udgjorde 34,0 procent af de opstillede kandidater til kommunalvalget. I 2017 udgjorde kvinderne 31,8 procent af de opstillede kandidater til kommunalvalget.

Tendensen til flere kvinder i byrådene som følge af KV21 er tydelig i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, hvor kvinderne nu tæller flest medlemmer ud af de i alt 55.

I alt er 30 kvinder valgt ind i København, og det er otte flere end ved KV17, hvor 22 kvinder fik sæde i borgerrepræsentationen.

Læs også:
Flere kvinder stiller op til kommunalvalget

Det ses i høj grad på de borgmesterposter, der er blevet fordelt mellem partierne efter et valg, hvor Enhedslisten for første gang er blevet større end Socialdemokratiet.

Borgmesterrækken tæller nu seks kvinder og en enkelt mand, nemlig De Konservatives Jacob Næsager. Fordelingen ser således ud:

Overborgmester: Sophie Hæstorp, S

Teknik- og miljøborgmester: Line Barfod, EL

Børne- og ungdomsborgmester: Jakob Næsager, K

Socialborgmester: Karina Vestergård Madsen, EL

Sundheds- og omsorgsborgmester: Sisse Marie Welling, SF

Beskæftigelses- og integrationsborgmester: Cecilia Lonning-Skovgaard, V

Kulturborgmester: Mia Nyegaard, R

Se hele listen over de nye medlemmer af Københavns borgerrepræsentation via linket her.

Sidst opdateret: 19/11/2021 - 11:34

Temaer: Kommunevalg

Emner: Ligestilling, Københavns Kommune, Demokrati

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]