Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er øjensynligt på vej ud af døren som DF-formand.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er øjensynligt på vej ud af døren som DF-formand. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Thulesen Dahl vil have valg om ny DF-formand

Dansk Folkeparti har brug for at starte på en frisk, siger Kristian Thulesen Dahl ovenpå et katastrofalt KV21.

Udgivet: 17/11/2021

Sponseret af

Sponsor Billede

Del artiklen:

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har indkaldt hovedbestyrelsen til et møde i weekenden, efter at partiet har lidt et stort valgnederlag.

Det siger han til medier, inden han går ind til gruppemøde.

På mødet vil han anmode hovedbestyrelsen om at indkalde til et ekstraordinært årsmøde, så der kan vælges ny formand.

- Jeg lægger op til en grundig evaluering, og hvis man som formand lægger op til det, så skal man også som formand være villig til, at det er ens egen post, som bliver sat ind i forhold til det, siger han.

Adspurgt om han selv stiller op til formandsposten, svarer han:

- Nej, det er klart, at hvis der bliver indkaldt til årsmøde, så er det en situation, der bliver lavet for at starte på en frisk.

Han siger også, at han bliver som formand den kommende tid og tager ansvar for at "køre processen igennem".

Allerede under optællingen tirsdag aften lod han forstå i et interview med Ekstra Bladet, at han var åben for at trække sig som formand.

- Ja, det er klart. Vi kommer til at diskutere alt. Og intet er helligt, lød det fra Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti er røget ud af en række byråd, eksempelvis i Tønder, Rebild, Struer, Langeland og Lemvig. I Sønderjylland, som er partiets hjerteland, ser det slemt ud.

Det er det fjerde nederlag i træk med Thulesen ved DF-roret, da det også gik tilbage for DF ved det seneste kommunalvalg, folketingsvalg og EP-valg.

jornns - /ritzau/

Sidst opdateret: 17/11/2021 - 11:35

Temaer: Kommunevalg

Emner: Demokrati, Dansk Folkeparti

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]