KV21-dagbog af Merete Amdisen, spidskandidat for Socialdemokratiet i Ishøj Kommune

Mandag den 18. oktober

Formiddagen gik med møde med min partiforeningsformand - vi fik styr på detaljer omkring de kommende møder i Kampagneudvalg, bestyrelser og med kandidaterne.

Vi forenede det nyttige med det behagelige og drak kaffe og spiste et stykke wienerbrød, mens vi ordnede et hav af detaljer. Det giver en god fornemmelse i maven, når der kommer styr på alt det organisatoriske.

Jeg fik også afsendt de fleste annoncer til lokalavisen, så er det ude af verdenen.

Aftenen bød på et noget krasbørstigt opslag på Facebook fra borgmesteren (Ole Bjørstorp, red.). Jeg overvejer, om jeg skal give et svar, men det er ved at være en ‘gammel sag’, og debatten om Sydkystens Gymnasium (der ikke må optage nye elever næste skoleår, red.) har for flere dage siden kørt på Facebook-debatsiden ‘Vores Ishøj’, hvor jeg har givet mit besyv med. Borgmesterens opslag virker mere som et ønske om at angribe Socialdemokratiet, end noget som helt andet. Jeg tror, jeg lader det ligge, og afventer hvor meget opmærksomhed det får.

Min gruppeformand er i kontakt med Mattias Tesfaye (udlændingeminister (S), red.) om emnet - de finder ud af, om det kan være en idé, at Mattias kommer forbi gymnasiet og taler med mig og rektor omkring optaget og NEXT’s generelle rolle i lokalsamfundet.

Aftenen sluttede af med en god samtale med en af vores politiske samarbejdspartnere fra valgforbundet. Vi er helt sikkert ikke enige om alt, men hvor er det dog befriende, midt i en valgkamp, at kunne tale fornuftigt og konstruktivt sammen, som samarbejdspartnere frem for modstandere.

Jeg fik også skrevet et oplæg til en fælles artikel om ældreområdet, som jeg har drøftet at lave sammen med et par af de øvrige medlemmer af udvalget. Vi er lidt ærgerlige over, at ældreområdet bliver talt så meget ned her i valgkampen, når det i bund og grund er veldrevet, og borgerne overvejende er tilfredse - ifølge tilfredshedsundersøgelser både interne og lavet af Voxmeter.

Tirsdag den 19. oktober

I dag blev vores valgavis leveret. Jeg selv, to bestyrelsesmedlemmer og min mand Martin (Martin Baden (S), medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden, red.), der er en helt uundværlig støtte og opbakning i valgkampen, stod klar til at modtage den kl. 9.00.

Herefter fik vi hurtigt fordelt den i de knap 40 omdelingsruter, vi har i Ishøj. Vores medlemmer er altid flinke til at hjælpe med at dele valgmateriale ud. En af fordelene ved en stor medlemskreds er, at vi også er mange til at løfte opgaverne. På den måde sparer vi partiet for at bruge penge på omdeling og kan i stedet bruge midler på materialer og medlemsaktiviteter.

Materialerne blev talt op og fordelt. Derefter sms afsted til omdelerne og i gang med at lave aftaler om at låne nøgler til de boligområder, hvor der er aflåst. Jeg skulle også lige droppe nogle aviser af hos nogle medlemmer, som ikke selv har mulighed for at afhente dem.

TV2 ringede med nogle opfølgende spørgsmål til en baggrundsartikel, som de arbejder på omkring balladen i Socialdemokratiet Ishøj.

Jeg har talt til baggrund, men jeg ønsker ikke at komme med en offentlig kritik af Ole Bjørstorps arbejde som borgmester, eller komme med reaktioner på hans fortsatte kritik af mig som person. Det må alene stå for hans regning. I virkeligheden ville jeg ønske, at medierne snart blev trætte af den sag, og i stedet begyndte at interessere sig for politik frem for personer.

Heldigvis spurgte journalisten også ind til Socialdemokratiets rolle i forbindelse med de nu overståede budgetforhandlinger, og her var der da heldigvis lidt mere substans. Jeg har fået lovning på at få mine citater til gennemsyn inden udgivelsen, samt få mulighed for at komme med en reaktion på de beskyldninger, Ole Bjørstorp angivelig retter imod mig. Men jeg tror du ikke, at jeg vil kommentere på det. Nu må vi se, hvad der sker.

Til slut aftalte jeg med udvalgets næstformand, at hun sender et svar på læserbrevet om antallet af timelønnede i ældreplejen, som Ishøjlistens formand skrev i sidste uge.

Dagen er gået meget op i organisatorisk arbejde. Vores forening er naturligvis præget af at have lidt under intern konflikt gennem tæt på fire år. Jeg talte lige med vores tidligere formand i går aftes. Når vi tænkte tilbage, så begyndte den interne ballade for omkring fem år siden. Først var det ham, der blev gået efter som formand på generalforsamlingen i marts 2018, det lykkedes ikke. Derfra er det gået slag i slag, de interne uenigheder og magtkampe har præget både bestyrelsesarbejdet og det politiske arbejde, og drænet organisationen for energi.

Det virker som om, der er faldet ro på vores partiforening efter udmeldelsen fra Annelise Madsen (medlem af byrådet for sin egen Liste M, tidligere socialdemokrat, red.) kort før sommerferien, hvor hun i forbindelse med sin exit fra partiet kom med en række beskyldninger om dårligt arbejdsmiljø, social kontrol, magtliderlighed og kammerateri.

Men så mange års konflikter trækker spor, og det har været svært at engagere folk i et arbejde, hvor stemningen var så anspændt og negativ. Men jeg har store forventninger til den nye bestyrelse - de er fuld af energi og gode intentioner. Men de har jo ikke tidligere stået med ansvaret for en valgkamp - ud over vores nyvalgte formand, som har været med længe. Derfor påtager jeg mig nok lidt for mange organisatoriske opgaver. (Godt jeg har taget orlov fra mit job)

Onsdag den 20. oktober

Lokalavis-dag - i denne uge heldigvis ikke noget alarmerende, vi bør reagere på.

Formiddagen gik med et kort besøg hos ham, der har hjulpet med at redigere vores avis, for lige at sige tak for hjælpen og aflevere en lille erkendtlighed. Vi fik en hyggelig snak om valgkampen - både hans og min.

Dagen gik også med lidt mental forberedelse til morgendagens TV 2 Lorry-debat. Værten ringende om eftermiddagen for at give de sidste detaljer. Der var ændret i temaerne for debatten. De tre emner er endt med samarbejde i byrådet, ledighed og tryghed. Jeg skal være med i alle tre runder.

Sidst på eftermiddagen havde vi kampagneudvalgsmøde - i udvalget sidder tre bestyrelsesmedlemmer og så er vi to fra byrådsgruppen. Vi fik nogenlunde styr på de sidste detaljer omkring valget - plakatophængning, uddelernetværk, annoncering og alt muligt andet.

Aftenen sluttede af med bestyrelsesmøde i den lokale partiforening.

Torsdag den 21. oktober

Formiddagen gik som vanligt med en masse besvarelser af mails og telefonopringninger.

Aftale om layout af vores sidste annonce for kandidaterne, tryk af poser til morgenbrød til uddeling dagen før valget og den slags.

Ved middagstid blev det tid til at tage ind til TV 2 Lorry-studiet. Martin (Amdisens mand, red.) tog med som moralsk opbakning. I toget mødte vi kandidaterne fra Enhedslisten og Venstre. Vi havde en hyggelig togtur med masser af snak og grin, så vi ankom til studiet på hovedbanen i højt humør.

Der var kaffe og kage og hyggelig stemning inden udsendelsen. Men det er uvant for de fleste af os med mikrofoner, øredutter, og hvad der ellers hører til. I god tid inden udsendelsen gik vi ned i ‘studiet’ - som i virkeligheden var midt på Hovedbanegården. Et lidt sjovt set-up, folk hastede forbi, eller stoppede op og kiggede. Højtalerne gjaldede med “Toget til Kalundborg fra spor 4 er forsinket”, og i det hele taget var det lidt overvældende. Kameramanden var næsten det mindste af det hele.

Udsendelsen blev indledt med, at alle kandidater fik 20 sekunder til at fortælle, hvorfor de stiller op. Derefter rullede debatten, og jeg syntes sådan set, at det gik meget godt. Der var i det store og hele en åbenhed og en lyst til at lytte til hinandens forslag. Den gode kultur, vi har arbejdet på at skabe partierne imellem, begynder at rodfæste sig. Det betød måske nok, at der ikke var så meget ‘valgkamps-stemning’ over debatten. Kun en enkelt kandidat gjorde meget ud af at lægge afstand til de øvrige partier, primært sine tidligere partifæller i Socialdemokratiet.

Det fik mig til at tænke over mærkværdigheden i, når politikere definerer sig ved det, de ikke er. Som socialdemokrat er det let at definere sig selv politisk, vi ved hvor vi kommer fra, vi kender vores historie.

Der er ting, vi er stolte af, at vores parti har udrettet, og der er garanteret også ting vi hver især er mindre stolte af. I Ishøj har fire tidligere partikammerater forladt Socialdemokratiet - to af dem ønskede selv at blive spidskandidat, men tabte afstemningen blandt medlemmerne. I kølvandet på afstemningen meldte først borgmesteren og to byrådsmedlemmer sig ud af partiet i februar, og i juni meldte Annelise Madsen sig ud.

Jeg oplever lige nu, at de bruger en del energi på at tage afstand fra deres tidligere parti - den ene af dem i forhold til landspolitik, og den anden har travlt med at fralægge sig ansvar for tidligere beslutninger, som hun selv har været med til at træffe. Fælles for dem er, at de har stiftet hver deres lokalliste.

Den ene har oven i købet opkaldt lokallisten efter sig selv ‘Annelise Madsen-Listen’, en ung pige sagde forleden dag til mig, at det lød lidt som et samfundsfagsprojekt i folkeskolen. Men det er det altså ikke. Det er en lokalliste, der er stiftet med det mål, at undgå at Ole Bjørstorp eller jeg bliver borgmester i Ishøj. “Hvis du lige som jeg ikke synes, at Ole Bjørstorp eller Merete Amdisen skal være borgmester, så skal du stemme på Annelise Madsen-listen” blev der indledt med i TV 2 Lorry-programmet. Gud fader bevares!

Knap var Lorry-udsendelsen færdig, før et hav af sms’er, opringninger og beskeder væltede ind. Det er dejligt at opleve en engageret interesse for min valgkamp. Tilbagemeldingerne var overordnet set positive - selv politiske kollegaer fra andre partier fandt tid til at rose programmet.

Efter udsendelsen mødtes jeg med vores gruppeformand Kasper Bjering, dels for at evaluere udsendelsen og dels for at planlægge indholdet til den udsendelse, vi skal lave på TV-Ishøj i morgen fredag.

Kaspers vurdering af udsendelsen var, at det var lokalpolitik, når det var bedst, men TV når det var allermest kedeligt - forstået på den måde, at politikerne ikke var særlige uenige, og tonen var helt overordnet pæn og ordentlig. Det er lidt kedeligt at se på, særlig efter alt det drama, vi er vant til på den politiske scene i Ishøj.

Kasper og jeg brugte derefter lidt tid på at planlægge og drøfte indholdet af det valgprogram, som TV-Ishøj producerer for os. Programmet skal vare 20 minutter, og alle 11 partier / lister får optaget en udsendelse på lige vilkår. Vi havde selv valgt de tre temaer for programmet - børn og unge - natur og miljø samt ældreområdet.

Kasper og jeg løb hovedlinjerne igennem fra vores valgprogram, vi fik aftalt de vigtigste pointer, som vi hver især skulle levere, og vi aftalte en arbejdsfordeling i forhold til taletid med mere. Det er altid trygt at samarbejde med Kasper, fordi han har styr på sine ting. TV-Ishøj udsendelsen kommer til at slutte med vores valgvideo, som vi har fået hjælp til at producere fra partikontoret.

Fredag den 22. oktober

Formiddagen startede med TV-Ishøj optagelse i byrådssalen. Det var noget mere afslappet end gårsdagens optagelser hos TV 2 Lorry på Hovedbanen. 20 minutter går hurtigt, når man har noget på hjertet. Vi fik selvfølgelig ikke rundet alt det, vi havde forberedt os på, men vi fik sagt det vigtigste.

Efter optagelsen skulle jeg lige forbi en af kandidaterne med nogle småting, og derefter mødtes jeg til kaffe med en af de andre kandidater, der havde brug for at få samlet op på nogle ting, han var usikker på. Jeg bruger en del tid på samtaler og møder med kandidaterne. Det er vigtigt for mig, at de føler sig velorienteret, og at der er et trygt rum for at kunne stille spørgsmål og vende sine ideer og betragtninger. Heldigvis kan jeg ret gode lide kandidaterne, så det er som regel hyggeligt og tid, der er godt givet ud.

Kl. 15 var der uddeling af roser og valgmateriale i Ishøj Bycenter ved stationen. Selvom det var efterårsferie, var der et meget godt flow, og på et par timer fik vi delt knap 300 roser ud. Det blev også til en masse gode samtaler med vælgerne. Vi var fire byrådskandidater, en regionsrådskandidat en fra bestyrelsen og et par hjælpere. Det fungerede rigtig fint. Vi når nogle andre vælgere, når vi står ved Stationstorvet, end når vi står ved Bilka. Det er bestemt et sted, vi skal overveje at benytte mere.

Efter uddelingen drak vi en enkelt øl / sodavand sammen. Man skal ikke undervurdere betydningen af at lave noget socialt sammen. Det gør noget godt for holdånden.

Min datter og jeg havde billetter til koncert i Kulturium Ishøj Musikteater. Det er ikke meget, vi får set til hinanden, så her var en lejlighed til at forene det nyttige med det behagelige og både støtte det lokale kulturliv samtidig med, at jeg fik tilbragt et par timer med min datter.

Da det blev sengetid kunne jeg mærke, at jeg var lidt nervøs for lørdagens plakat-aktion. Vi har organiseret plakatophængning anderledes ved dette valg, end vi plejer. Vi har forventet af hver eneste kandidat, at de stiller med et hold til ophængning. Kommunen er så inddelt i 15 ruter, og alle har et sted, det skal starte. Sideløbende med det, kommer vores knap 40 uddelere forbi partilokalet og henter deres materialer til vores store husstandsomdeling.

Det er virkelig mange medlemmer, der er aktiviteter på en gang i løbet af samme dag. Jeg håber, det kommer til at spille!

Lørdag den 23. oktober

'Store pakatophængnings dag'. Dagen, vi har ventet i spænding på.

Vi startede dagen kl 10.00 med kaffe og kringle for alle de frivillige. Kl. 11.20 begav vi os ud til de aftale lygtepæle i de centrale kryds i kommunen. Selv havde jeg fået tjansen med ophængning i den vestligste del af kommunen Torslunde sammen med min datter og hendes veninde. Vi stod klar ved lygtepælen kl. 11.55, og selv om der ikke var en sjæl på landevejen, ventede vi pænt til kl. 12.00.

Vi arbejdede os stille og roligt mod Ishøj, men da vi kom til Thorslunde landsby, måtte vi bare se os overmatchet af Venstre. De har tre kandidater, der bor i landsbyen, og de satsede benhårdt på at dominere samtlige lygtepæle igennem den lille by, der har omkring 200 husstande. Så vi startede et kapløb mellem os og dem om, hvem der først kunne nå frem til den næste lygtepæl. Vi var tre på vores hold, så mens to gjorde plakater fast løb den tredje hen til næste pæl og gjorde en plakat klar. Det havde vi en del sjov med, og kappestriden endte i latter og spas.

Da vi ikke havde flere plakater, begav vi os tilbage til partilokalet. Undervejs mødte vi flere af vores partikammerater, som var godt i gang med ophængning. Ingen havde tilsyneladende brug for hjælp, så vi returnerede til partiets lune lokaler. Her var der suppe, kaffe og en kold øl til dem, der havde lyst.

I løbet af eftermiddagen kom de fleste retur og sagde hej, alle trætte og fulde af oplevelser. Heldigvis flest gode. Der var et par enkelte episoder med nogle plakathold fra nogle af de andre partier, der røg lidt i totterne på hinanden, fordi de i kampen om at få plads i lygtepælene fik ødelagt nogle af vores plakater. Det krævede lige et par opringninger at rede trådene ud.

Mens 40 frivillige knoklede med opsætning af plakater kiggede andre medlemmer forbi partilokalet og hentede materialer til vores husstandsomdeling. Da dagen var omme, var der kun to uafhentede ruter.

Jeg skulle selv lige forbi et par medlemmer med deres materialer. Det gav mig samtidig lejlighed til at beundre de mange, mange plakater der prydede bybilledet. Jeg har aldrig set så mange plakater i Ishøj før. Det er helt tydeligt, at Ishøjlisten går all in på valgplakater. Det samme gør Venstre. Men Socialdemokratiet er nok samlet set partiet med flest plakater i bybilledet. Alligevel skrev flere af kandidaterne i vores Facebook-gruppe, at de ville ønske, vi havde haft endnu flere. Særlig de 25 personlige plakater drukner lidt i plakathavet. Især for dem, der har hængt deres plakater op meget spredt. Det må vi have med i vores evaluering.

Det absolut mest populære sted for ophængning var på stationsforpladsen. Her stod flere repræsentanter for partierne klar ved lygtepælene og ventede på, at klokken slog 12. En idé kunne være, at vi ved næste valg lavede en gimmick ud af det, og åbnede plakatdagen med en fælles seance foran stationen. Det tror jeg, at jeg vil foreslå partierne i forbindelse med folketingsvalget. Der er der heller ikke så mange følelser i klemme, som når det er ens egne plakater, der skal op i lygtepælene.

Jeg var godt træt, da dagen sluttede, men godt lettet over, at vores planlægning var gået godt, og at alle opgaver var blevet løst rimeligt tilfredsstillende.

Søndag den 24. oktober

Morgenen startede med en opringning fra en medarbejder i Ishøj Kommune, der havde observeret, at der var en hel række af vores plakater på stien langs kirken, der havde været udsat for hærværk.

Afsted og rydde op efter hærværket og erstatte med nye plakater. Det ærgrer mig helt vildt! Det ser primært ud til at være gået ud over vores plakater, men det er ikke til at sige, om det er politisk motiveret eller om det ‘bare’ er hærværk.

Efter mange, mange timers fælles arbejde i går, med god valgkampsstemning og engagement, så er det demotiverende at vågne op til ødelagte plakater.

Episoden kaldte på et Facebook-opslag, så jeg kunne komme af med min galde. Opslaget fik rigtig meget interaktion. Flere delinger på lokale debatsider, mange kommentarer og overordnet set afstedkom det en lødig debat for og imod plakater - men alle imod at vise sin uenighed gennem vold og hærværk.

FB-opslaget betød også et besøg fra TV 2 Lorry, som laver et større indslag om vandalisering af valgplakater søndag aften. Så lidt positivt set, så er der ikke noget, der er så galt, at det ikke er godt for noget.

Efter interviewet med TV 2 Lorry var Martin og jeg ude og fylde op med plakater, der hvor vi syntes, der var huller i dækningen med socialdemokratiske plakater. Vi benyttede også lejligheden til at hænge nogle af Martins regionsråds-valgplakater op rundt omkring.

Eftermiddagen gik med at dele partiets valgavis ud i landsbyen Torslunde. Der er omkring 225 husstande i den vestligste del af Ishøj Kommune, men for pokker hvor er der langt mellem nogle af postkasserne. Vi var så langt ude på landet, at flere af vejene ikke er blevet asfalteret.

Det kan komme som en overraskelse, at der i Ishøj - mindre end 20 km fra Rådhuspladsen i København - er områder med marker, grusveje og ingen vejbelysning. Det er endnu en af de ting, jeg elsker ved Ishøj. Mangfoldigheden er kolossal.

I løbet af dagen, var der flere, der kontaktede mig om plakater - flest der syntes et eller andet, der var “for dårligt”. Jeg forsøger at skabe en kultur, hvor plakaterne er vores fælles ansvar, og hvis man ser noget, som man ikke synes ser ordentligt ud, så skal det være en selvfølge, at man som kandidat eller bestyrelsesmedlem selv tager ansvar og får det rettet op.

Kandidaterne har en fælles Facebook-gruppe, her skriver vi og holder hinanden orienteret. Gruppen begynder at fungere efter hensigten, så vi hurtigt kan give hinanden beskeder og bede om hjælp. I dag gav det pote, og flere rykkede ud, og fik rettet op på de plakater, der var gledet ned i nattens løb.