Del artiklen:

Den kønsmæssige ubalance i byrådene viser sig ikke kun i manglen på kvinder, men også i fordelingen af fagområder og i anciennitet. Det viser en ny rapport fra videncentret KVINFO, som mener, at skævheden hænger sammen med seksuel chikane og forskelsbehandling.

Af Johan Storgaard Jespersen, johan@nb-medier.dk

Det er ingen hemmelighed, at den kommunalpolitiske scene i mange år har været domineret af mænd. Og det er den sådan set stadig.

Ved KV17 blev der valgt 67 procent mænd og 33 procent kvinder, og blandt de nyvalgte borgmestre var blot 14 procent kvinder.

Denne skævhed bliver der kastet nyt lys på i en dugfrisk rapport fra videnscentret KVINFO, som undersøger flere aspekter ved den kønsmæssige ubalance i de danske byråd. En ubalance, som ifølge rapporten ikke blot kommer til udtryk ved kvindernes manglende repræsentation.

KVINFO undersøger blandt andet, hvordan kønnene fordeler sig i de forskellige udvalg, og konklusionen er, at fordelingen er en anelse kønsstereotyp. For eksempel er kvinder mere tilbøjelige til at beskæftige sig med de traditionelt “bløde” fag som sundhed, pleje og børn, mens mændene derimod har mere arbejde inden for de ”tunge” og “magtfulde” udvalg som teknik og miljø samt økonomi.

Undersøgelsen ser også på, hvor længe mænd og kvinder holder i byrådene, og her er forskellen også til at tage og føle på. 45 procent af de adspurgte kvinder er i gang med deres første valgperiode og 18 procent har siddet i byrådet i mere end tre perioder, mens kun 32 procent af mændene er på deres første periode og 31 procent kan skrive mere end tre på CV’et.

En underbelyst sammenhæng

KVINFO fokuserer i rapporten også på seksuel chikane og forskelsbehandling, og konkluderer, at det spiller en rolle for den lave repræsentation af kvinder.

“Noget tyder på, at vi har overset sammenhængen mellem forskelsbehandling og seksuel chikane på den ene side og kvinders lave repræsentation på den anden,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO, i pressemeddelelsen.

Henriette Laursen, direktør i KVINFO. Foto: Steen Brogaard.

Undersøgelsen viser blandt andet, at syv gange så mange kvinder som mænd har oplevet uønskede fysiske berøringer, og ti gange så mange kvinder som mænd har fået at vide, at de er opstillet på grund af deres køn.

”Vi har et problem som samfund, når en hel befolkningsgruppe tøver eller lader helt være med at deltage i politik. Vi går glip af hele den gruppes viden, erfaringer og ideer, og det er selvfølgelig et demokratisk problem, som vi må tage alvorligt,” siger Henriette Laursen.

KVINFO offentliggør rapporten ved konferencen “Kvinder i kommunalpolitik: Opgør med sexisme og vejen til mere ligelig repræsentation”, som finder sted i dag mandag 25. oktober kl. 14.

Læs også:
Flere kvinder end tidligere vil være regionalpolitikere

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Kommune i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her