
Kommuner står for halvdelen af det offentlige forbrug
Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug.
Udgivet: 19/10/2021
I 2020 brugte kommunerne i alt 276 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud, mens regionerne brugte 141 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 154 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser og politi, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr.
Fordelingen af udgifterne i det offentlige forbrug har ligget ret stabilt siden strukturreformen i 2007. Det skriver Danmarks Statistik i en meddelelse.
Beskæftigede i det offentlige
Også når det kommer til ansatte omregnet til fuldtidsbeskæftigede, er kommunerne den største sektor i det offentlige.
I 2020 var 58 procent af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 25 pct. arbejdede i staten, mens 17 procent var beskæftiget i regionerne.
Samlet var 75 procent af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne. Dog havde kommunerne en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede.
Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som f.eks. medicin.
Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt.
Fakta
Offentlig forvaltning og service:
Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde.
Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder som fx DSB er ikke en del af offentlig forvaltning og service.
Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. grafik af den offentlige sektor under overskriften ”introduktion”.
Offentligt forbrug (Forbrugsudgifter):
Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne.
Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter).
Sidst opdateret: 19/10/2021 - 08:50
Temaer: Kommunevalg
Emner: Offentlig ledelse







































