Skolerne skal, til at teste de mindre elever mere. Fremfor at sende eleverne hjem, hvis de har været nær kontakt, skal eleverne testes i stedet og så blive på skolen, medmindre de viser symptomer eller får en positiv test.

Skolerne skal, til at teste de mindre elever mere. Fremfor at sende eleverne hjem, hvis de har været nær kontakt, skal eleverne testes i stedet og så blive på skolen, medmindre de viser symptomer eller får en positiv test. - Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Coronaregler for børn lempes: Test frem for hjemsendelser

Fremover skal børn, der har været nære kontakter, testes frem for at blive sendt hjem, oplyser styrelse. Også de 9- til 11-årige tilbydes nu coronatest i skolen

Udgivet: 07/09/2021

Del artiklen:

Skoleelever og børn i daginstitutioner skal ikke længere sendes hjem, når de har været nær kontakt. I stedet skal de testes på skolen eller i institutionen.

Det fremgår af en meddelelse om nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

- Fremover er det kun den smittede selv, der skal gå i selvisolation. Børn, som er nære kontakter, anbefales i stedet at blive testet, så de kan blive i skole eller i daginstitution, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Hidtil har det været anbefalingen, at børn, der er nære kontakter, sendes hjem.

Men de anbefalinger ændres. I stedet skal der nu testes. Hvor meget afhænger af, om barnet er færdigvaccineret eller tidligere smittet.

Hvis et barn har været nær kontakt og hverken er færdigvaccineret eller har været smittet det seneste år, anbefales en hvilken som helst coronatest hurtigst muligt samt en pcr-test, hvor man poder i svælget den fjerde og sjette dag efter seneste nære kontakt til den smittede person.

Hvis barnet, der har været nær kontakt, er færdigvaccineret eller har været smittet det seneste år, anbefales kun pcr-test fjerde og sjette dag efter seneste nære kontakt til den smittede.

I begge tilfælde gælder, at i de dage, der går, før man har svar på de to test, kan barnet fortsat gå i skole. Det er først, hvis barnet viser symptomer eller får et positivt testsvar, at barnet skal i isolation omgående.

For børn under tre år anbefales ingen test, uanset om barnet har været nær kontakt. Medmindre barnet viser symptomer på smitte.

De nye retningslinjer glæder undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der håber, at det vil betyde færre forstyrrelser i børnenes skolegang og familiernes liv:

- De nye retningslinjer kommer primært til at betyde, at vi slipper for så mange hjemsendelser, i det at man fremover kan få en lyntest på skolen umiddelbart i forlængelse af, at der er en smittet i klassen, siger hun.

- Der er ingen tvivl om, at det, at man bliver hjemsendt, når en enkelt elev er smittet, selvfølgelig har konsekvenser for skolegangen, og for familierne er det mægtigt indgribende.

Ifølge ministeren træder de nye anbefalinger i kraft "hurtigst muligt".

Eskild Petersen, der er adjungeret professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, forventer, at antallet af smittede og indlagte med coronavirus vil stige, når reglerne lempes.

- Børnene er jo en gruppe, som er tæt sammen, og selvfølgelig smitter de hinanden, hvis der er et tilfælde i deres klasser.

- Der er en risiko for, at børnene vil gå hjem og smitte videre, så der er ingen tvivl om, at der vil være en øget smitterisiko, siger han.

Også de 9- til 11-årige kan nu blive testet for covid-19.

Test vil kunne ske på skolerne, hvis kommunen har testkapacitet til det, eller på et teststed. Opfordringen til forældrene om at lade børnene teste gælder allerede fra mandag.

Screeningstest betyder, at det ikke kun er personer med symptomer, der skal testes.

- Screeningstests af de 9- til 11-årige vil gøre en forskel for vores epidemikontrol. Børnene er ikke en del af vaccinationsprogrammet, og da børn vil repræsentere en stigende andel af nye smittede og i højere grad er symptomfri, er det en vigtig gruppe at holde øje med. Blandt andet for at beskytte sårbare borgere, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Af pressemeddelelsen fremgår det også, at regeringen er i dialog med KL om det øgede behov for at teste skolebørn.

jornns / /ritzau/

Sidst opdateret: 07/09/2021 - 06:11

Emner: Skole, Genåbning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]