Lejre Kommune inviterer borgerne til at kommenterer byrådets plan for idræt og bevægelse og spørge, om det er godt nok.

Lejre Kommune inviterer borgerne til at kommenterer byrådets plan for idræt og bevægelse og spørge, om det er godt nok. - Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Kommune inviterer til høringscafé om idrætspolitik

Lejre Kommune inviterer kommunens borgere til cafémøde, hvor de kan komme med forslag til og kommentere på kommunalbestyrelsens forslag til idræts- og bevægelsespolitik.

Udgivet: 03/09/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

'Frirum til Bevægelse' er navnet på Lejre Kommunes udkast til en ny idræts- og bevægelsespolitik. Fokus på udspillet er, at politikerne vil sikre en fælles, visionær udvikling på idrætsområdet i kommunen.

Forslaget er sendt i høring, og nu får borgerne mulighed for at komme med input – både i form af høringssvar, men også ved en høringscafé mandag 13. september.

"Der foreligger nu et udkast til en idræts- og bevægelsespolitik, som vi i udvalget er meget begejstrede for. Vi mener, at politikken vil skabe endnu bedre muligheder for udfoldelse af idræt og bevægelse i Lejre Kommune i de kommende år. Vi har allerede nogle stærkt engagerede foreninger, og jeg ser frem til mange gode høringssvar," siger formand Claus Jørgensen (SF), Udvalget for Kultur og Fritid.

Ved høringscaféen kan man høre en præsentation af 'Frirum til Bevægelse', og interesserede borgere kan ligeledes få lejlighed til at diskutere forslaget med medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Forslaget til idræts- og bevægelsespolitik har fem indsatsområder: Flere aktive borgere, foreningsliv i udvikling, lokale mødesteder, aktiv i naturen og samspil om idræt og bevægelse.

Og så har Udvalget for Kultur og Fritid formuleret tre tværgående spor, som har betydning for alle indsatsområderne: Leg og kreativitet, træning og tænding og rum for bevægelse.

"Vi har et rigt idrætsliv med mange aktive borgere og mange lokale foreninger og fællesskaber. Med 'Frirum til Bevægelse' bygger vi ovenpå de indsatser, vi allerede har igangsat som visionskommune og i regi af 'Bevæg dig for livet'-samarbejdet. Vi vil gerne sætte en solid retning for, hvordan vi fortsat støtter op om et aktivt liv i Lejre Kommune med trivsel for borgerne," siger næstformand Christian Fjeldsted Andersen (V), Udvalget for Kultur og Fritid.

Fakta

Høringscaféen afholdes mandag d. 13. september i Domus Felix, Salen, Bygaden 20, 4320 Lejre.

Idræts- og bevægelsespolitikken er bl.a. blevet udarbejdet på baggrund af input fra borgere, foreningsliv og andre aktører.

Når idrætspolitikken er endeligt vedtaget, er det tanken, at der skal udarbejdes tilhørende handlingsplaner f.eks. vedrørende faciliteter.

Du kan læse udkastet til idræts- og bevægelsespolitikken her.

Sidst opdateret: 03/09/2021 - 11:30

Emner: Lejre Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]