Voksne med fysisk eller psykisk handicap lægger et kraftigt dræn i mange kommuners pengekasser. I 24 kommuner er drænet så stort, at det bliver brugt som hovedårsag til at søge en statslig pulje for 'særligt vanskeligt stillede kommuner'.

Det var på ingen måde grebet ud af den blå luft, da Kommunernes Landsforening i foråret forgæves forsøgte at få regeringen til at afsætte over fem milliarder kroner mere til det specialiserede socialområde. Det kan man blandt andet konstatere ud fra de netop offentliggjorte ansøgninger til den såkaldte paragraf 16-pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner.

49 kommuner søger om penge fra §16-puljen. Som hovedårsag til økonomiske trængsler anfører 24 af kommunerne ifølge NB-Kommunes optælling udgiftspres fra det specialiserede socialområde.

Eksempelvis skriver Slagelse Kommune i sin ansøgning til puljen: "De specialiserede områder - såvel børn som voksne - har gennem flere år vist stigende antal borgere og dermed stigende udgifter. Vi arbejder målrettet på at vende udviklingen, men det er forventningen, at det vil tage en årrække at se effekten." Fra 2018 til 2020 steg udgifterne på det specialiserede voksenområde i Slagelse med 10,1 procent (målt i forhold til antallet af indbyggere).

Assens Kommune begrunder sin ansøgning til puljen blandt andet med "pres på det specialiserede socialområde". Fra 2018 til 2020 steg udgifterne på det specialiserede voksenområde i Assens med 4,7 procent (målt i forhold til antallet af indbyggere).

Stigende udgifter i to ud af tre kommuner

Ser man overordnet på kommunernes udgifter på det specialiserede voksenområde, så tegner der sig et tydeligt billede (se landkort nedenfor). I to ud af tre kommuner (66 ud af de 98 kommuner) er udgifterne til voksne handicappede steget fra 2018 til 2020. I kommuner som Holbæk, Langeland og Ringsted er udgifterne målt i forholdet til antallet af indbyggere steget med over 15 procent i perioden.