Striden mellem regeringen og KL om socialområdet er ikke forbi, selvom parterne for snart to uger siden indgik en økonomiaftale med en aftaletekst om, at kommunerne fik grønt lys til at prioritere og effektivisere på det specialiserede socialområde.

Det skriver NB-Økonomi.

Da social- og ældreminister Astrid Krag (S) i sidste uge sagde til Folketingets social- og ældreudvalg, at den netop indgåede økonomiaftale giver plads til et løft af det specialiserede socialområde, rynkede det et par næser på landets borgmesterkontorer og i KL-huset.

KL's direktør, Kristian Wendelboe, mener i hvert fald ikke, at den udlægning svarer til hverken det der blev sagt i forhandlingslokalet eller den endelige aftale - og det gælder både beløbet i aftalen og teksten.

"Det endte jo med, at der ikke kom penge til socialområdet i aftalen. Derfor endte aftalen med en helt usædvanligt ærlig tekst. Og så har vi jo en eller anden forventning om, at servicediskussionen - som i høj grad stadig lever - må være op til finanslovsforhandlingerne," siger han og uddyber:

"Altså aftaleteksten den her gang er jo meget ærlig. Det var derfor vi endte med at acceptere aftalen, fordi så var det klart, at så er det nødvendigt med de her prioriteringer. Og det er selvfølgelig ikke fordi vi synes det er en fornøjelse, men i det mindste så er aftalen ærlig om, hvad man kan forvente".

Han afviser dermed, at der skulle være plads til et løft af det specialiserede socialområde, uden at pengene skal findes andre steder.

"Hvis man forestillede sig, at man indenfor løftet på 1,4 milliarder kroner skulle prioritere socialområdet, så ville det være noget, der gik fra de ældre," siger direktøren for KL, Kristian Wendelboe.

Ud af løftet på 1,4 milliarder kroner, så er der enighed mellem KL og regeringen om, at det demografiske træk udgør 1,25 milliarder kroner.

Men selvom Kristian Wendelboes udlægning af aftalen tilsyneladende ikke stemmer overens med den måde regeringen omtaler aftalen, så vil KL-direktøren dog ikke kommentere på, hvad han mener om den uoverenstemmelse mellem KL og regeringen.

"Jeg kan bare konstatere hvad der står i aftaleteksten, og der står noget andet [end det social- og ældreministeren siger, red.]," siger han.

Løft er taget fra andre områder

Flere Socialdemokratiske folketingsmedlemmer og ministre har siden indgåelsen af økonomiaftalen peget på, at de sidste tre års løft af servicerammen har været større end de foregående ti års økonomiaftaler. Det har ifølge Astrid Krag betydet, at kommunerne har kunnet løfte det specialiserede socialområde med tre milliarder kroner.

Men Kristian Wendelboe mener ikke, at de tre milliarder kroner i løft er et direkte resultat af økonomiaftalerne.

"Det er rigtigt når social- og ældreministeren siger, at vi har løftet socialområdet med over tre milliarder i de seneste tre år. Men af frie midler i økonomiaftalerne har der været cirka én milliard, så de resterende to milliarder har vi groft sagt taget fra børn og ældre," siger han.

Han giver dog Astrid Krag ret i, at der har fulgt et vist løft med økonomiaftalerne, men han peger på, at det meste skyldes det demografiske træk.

"Men det er jo rigtigt, at der i penge i aftalerne, men det er jo demografi det meste af det. Der var jo også et pænt beløb i den sidste aftale med den borgerlige regering. Så det handler jo også om, at det demografiske træk får en vis størrelse efterhånden"

Eftersom regeringen lukkede kassen i for KLs høje krav om et løft af socialområdet på 5,5 milliarder kroner frem til 2025 og ikke gav penge til det specialiserede socialområde, så mener KL-direktøren, at de mange organisationer på socialområdet, som har protesteret over økonomiaftalen, har en berettiget kritik.

"De har ret i, at der ikke er nogen nye penge til socialområdet. Der er ikke et råderum til socialområdet, og det er aftalen meget klar om. Så hele diskussionen om at løfte serviceområdet, den er taget af bordet og det er selvfølgelig det, de er utilfredse med," siger Kristian Wendelboe.

FAKTA - Det står der om det specialiserede socialområde i økonomiaftalen mellem KL og regeringen:

"Regeringen og KL er derfor enige om, at kommunerne skal arbejde for, at den fortsatte udvikling af området sker inden for den afsatte ramme. Det nødvendiggør, at kommunerne fortsat har fokus på at styre og prioritere udgiftsudviklingen i samspil med høj socialfaglighed, så kommunerne har mulighed for at prioritere både til gavn for sårbare borgere og den øvrige borgernære velfærd. Den enkelte kommunalbestyrelse har således inden for lovgivningens rammer ansvar for at sikre en målrettet styring og prioritering af området."

Kilde: Økonomiaftale mellem KL og regeringen for kommunernes økonomi 2022