Op til 11 kommuner spredt ud over hele landet kan de kommende år komme i den situation, at de kan sikre sig tocifrede milliongevinster ved at udnytte en ny mulighed for at påvirke kommunens folketal ved bevidst at placere anbragte borgere udenfor kommunen eller tilbyde borgere attraktive ophold i en anden kommune.

Det skriver NB-Økonomi.

Umiddelbart kan det lyde absurd, men forklaringen skal findes i det nye udligningssystem.

En omlægning af opgørelsen af kommunernes folketal betyder, at borgere anbragte på en institution i en anden kommune ikke længere tæller med i kommunens folketal.

Normalt er det en ulempe, at borgerne bor i en anden kommune, fordi de dermed ikke udløser tilskud og udligning til kommunen, og derfor har de nye regler umiddelbart givet et betydeligt økonomisk incitament til placere borgeren på en institution i egen kommune.

Men for 11 kommuner kan det tab blive opvejet mange gange, hvis kommunen er meget tæt på at kunne bringe sit folketal så langt ned, at den får tilskud om de særlige regler for faldende folketal.

Den nye mulighed er særlig attraktiv for kommuner, som ligger lige på grænsen til at opfylde kriteriet for faldende folketal, fordi få borgere fra eller til kan afgøre, om kommunen mister et tocifret millionbeløb i udligning.

Kommuner har før været på grænsen

I 2019 mistede Assens Kommune cirka 42 millioner kroner i tilskud og udligning, fordi kommunen havde en befolkningsfremgang på otte personer. Men efter de gamle regler kunne kommuner kun påvirke folketallet ved at sikre, at alle fraflyttede borgere var korrekt registrerede, men der var ingen mulighed for aktivt at nedbringe folketallet under det reelle tal.

Det ændrede sig med den nye udligningsreform. Ifølge de nye regler tæller borgere kun med i en kommunes folketal, hvis de har adresse i kommunen. Dermed fraregnes de borgere, som eksempelvis er anbragt i pleje eller på institution i en anden kommune. Og i og med at det er kommunen som træffer den beslutning, så åbner de nye regler op for en ny og hidtil ukendt mulighed for aktivt at påvirke data i den kommunale udligning.

Tidligere var reglen, at det både i kommunens samlede folketal, og i kriteriet for faldende folketal, var kommunens betalingsfolketal, der styrede. Det ville sige, at alle borgere, som man havde betalingsforpligtelsen til, talte med i kommunens folketal.

I eksemplet med Assens Kommune kunne kommunen derfor have fået en stor ekstra gevinst med de nye regler.

Kommunen kunne eksempelvis have tilbudt udsatte unge et helt relevant aflastningsophold i tre måneder eks. i form af en sejltur i Caribien koblet til en institution i en anden kommune.

En anden mulighed er være meget imødekommende, hvis forældre til udsatte børn ønsker at sende deres barn på efterskole som en frivillig anbringelse. Så skal barnet ifølge CPR-loven have adresse på efterskolen og dermed i en anden kommune.

Man skal være tæt på, for at overveje løsningen

Projektchef Niels Jørgen Mau, der har været med i udviklingen af det moderne kommunale udligningssystem bekræfter, at en kommune kan sikre sig store ekstra tilskud, hvis det lige præcis lykkes at bringe folketallet så langt ned, at kommunen kommer ind under ordningen for faldende folketal. Men han peger samtidig på, at flere af de 11 kommuner med de aktuelle prognoser er et stykke fra enten at ryge ud eller ind af kriteriet.

"Hvis de er langt fra, så er det nok mindre realistisk, at de vil tænke i de her baner," siger han.

Ingen kender i dag det samlede katalog af muligheder, hvis en kommune i slutningen af et år kan se, at den kan opnå store udligningsgevinster ved at nedbringe sit folketal med relativt få personer.

Men det afgørend kriterie er at finde de muligheder, hvor lovgivningen giver kommunen mulighed for at tilbyde en gruppe borgere et ophold, som betyder, at deres folkeregisteradresse registreres i en anden kommune.

I og med at kommunen i eksemplet med Assens ville vinde 42 millioner ved at få bare otte borgere til at acceptere tilbuddet, så vil kommunen have en fordel, også selvom de mulige ophold er meget dyre.

Ifølge Niels Jørgen Mau er NB-Økonomis eksempel interessant , fordi "det er vigtigt – men desværre også ofte temmelig vanskeligt – at vurdere hvordan incitamenter virker på kommuner."

"Men i det mindste bør forsøget gøres," siger Niels Jørgen Mau, der i mange år var afdelingschef i Indenrigsministeriet med ansvar for kommunal udligning. "Derfor er det også sædvanligt at sige, at kriterierne i udligningen skal være upåvirkelige. Det er dog gennem årene ikke opfattet som et absolut krav, da rigtig mange ting kan påvirkes af kommunen. Det gælder jo også folketal, som opstillingen viser. Men fristelsen til at tænke eller spekulere må helst ikke blive for stor, " siger han.

Mau tvivler tvivler dog på, at kommunale embedsmænd vil spekulere i eksempelvis at påvirke folketallet, fordi "det er ret kompliceret at skønne over virkningerne, inkl. udligning. Men man skal nok holde øje med sagen."

Sådan kan en kommune nedbringe sit folketal

Kommunerne har altid kunne nedbringe sit folketal gennem en effektiv kontrol med, at alle borgere er korrekt registreret. Det vil sige:

- Først og fremmest gennem en nidkær kontrol med, at alle fraflyttede til udlandet også er frameldte i folkeregisteret.

- Kontrol med, at der ikke bor nogen med proforma-adresser i kommunen, og som retteligt burde have adresse i udlandet eller en anden kommune.

Men med de nye regler er der en række nye muligheder for aktivt at påvirke folketallet. Mange kommuner vil formentligt forsværge, at de lader eksempelvis ønsket om at få et tocifret millionbeløb i udligning påvirke nogen beslutninger i CPR-registeret eller socialforvaltningen. NB-Økonomi har imidlertid gennem årene beskrevet en række tilfælde, hvor der eksempelvis er iværksat udvidet CPR-kontrol for at sikre kommunen et lavere folketal.

De nye muligheder er eksempelvis:

- Sikre at alle borgere som er anbragt på på en institution på kommunens regning har folkeregisteradresse på institutionen. Eksempelvis har Indenrigsministeriet 1. juli 2020 meddelt kommunerne, at børn skal have adresse på eks. en efterskole eller hos en plejefamilie, hvis der er tale om "privat plejeforhold eller offentlig (frivillig eller tvangsmæssig) anbringelse uden for hjemmet."

- Ved at tilbyde eksempelvis forældre en frivillig anbringelse på en efterskole kan kommunen både sikre, at en udsat ung får et godt tilbud, men også at barnet får adresse i en anden kommune, og dermed udløser et stort tilskud til kommunen.

Umiddelbart kan det være en win-win for både kommune og forældre. Kommunens sikrer sig ekstra udligning og forældrene slipper for at betale deres del af forældrebetalingen.

- Kommunen kan vælge at indregne udligningsgevinsten, når borgere ønsker et dyrere tilbud i en anden kommune. Igen kan kommunen gøre noget godt for borgerne og samtidig sikre sig en bedre økonomi takket være de ekstra tilskud.

Samfundsøkonomien er den store taber

Det betyder altså, at den enkelte kommune kan optimere sin egen økonomi på bekostning af den samlede kommuneøkonomi. De dyrere ophold man kan tilbyde borgere for til gengæld selv at få en økonomisk gevinst, kan eksempelvis medføre følgende fiktive regnestykke:

Kommune A betaler to millioner kroner for frivillig anbringelse af tyve unge på en efterskole, som dermed får adresse udenfor kommunen.

Kommune A modtager 20 millioner kroner i udligning fra kriteriet for faldende folketal. Pengene tages fra den samlede kommuneøkonomi, og mindsker dermed andre kommuners tilskud eller forøger andres betaling til udligning.

Kommune A har altså vundet 18 millioner kroner. Alle andre kommuner med faldende folketal har tilsammen tabt 20 millioner kroner. Den samlede samfundsøkonomi har dermed tabt 2 millioner kroner.

Dermed vil en sådan spekulation medføre et såkaldt dødvægtstab i samfundsøkonomien, som betyder, at den overordnede samfundsøkonomi bliver ringere som følge af et nettospild af ressourcer, der som udgangspunkt ikke stiller nogen bedre.

Samtidig medfører en sådan spekulation en forvridning af den incitamentsstruktur, som kommuneøkonomi i høj grad er baseret på, hvor det som udgangspunkt skal kunne betale sig at finde de mest effektive og bedste løsninger til den lavest mulige pris.

11 kommuner kan spekulere

På baggrund af befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik har vi udregnet, hvilke kommuner, der ud fra de aktuelle prognoser kan spekulere i at nedbringe sit folketal marginalt i de kommende år for at sikre en udligningsgevinst.

De 11 kommuner er:

Bornholm står til gradvist at ryge ud af kriteriet for faldende folketal fra 2025-udligningen, men kommunen skal muligvis blot nedbringe sit folketal med i alt 49 personer i slutningen af 2023 for at opretholde det fulde tilskud et ekstra år.

Brøndby står til gradvist at ryge ud ordningen fra 2026-udligningen, men med de aktuelle prognoser er det blot 128 personer for mange. Så mange er svært at få til at forsvinde ud af kommunens folketal, men blot et marginalt fald kan bringe Brøndby så tæt på, at det kan være en god ide for kommunen at påvirke folketallet i nedadgående retning.

Brønderslev står til at komme ind under ordningen for faldende folketal fra udligning 2024, men ud fra de aktuelle tal kan 19 personer afgøre, om det sker eller ej.

Esbjerg står til at komme ind under ordningen if udligning 2022, men med de aktuelle prognoser vil 117 personer i 2025 folketallet afgøre om kommunen gradvist ryger ud igen fra 2026-udligningen. Selv små udsving kan bringe kommunen i en position, hvor en påvirkning af folketallet med 20-30 personer kan afgøre et tocifret millionbeløb i 2025 eller 2026.

Gribskov står til at blive omfattet af kriteriet fra udligning 2022, men allerede i 2025-folketallet vil det blot være et fald på 66 personer som afgør, om kommunen gradvist begynder at ryge ud igen.

Kalundborg er inde i ordningen nu, men allerede med de nuværende prognoser vil kommunen kun være 174 borgere fra gradvist at ryge ud af ordningen fra 2026-udligningen. Kalundborg er i en kraftig udvikling, og derfor kan den margin hurtigt blive meget mindre, og dermed kan kommunen ende i en situation, hvor selv en lille påvirkning af folketallet kan sikre kommunen et ekstra år med fuldt tilskud.

Nordfyn vil i udligning 2025 med de aktuelle prognoser blot have 32 borgere for mange til at komme ind i ordningen, men meget tyder på, at kommunen næppe kan komme varigt ind i ordningen. Dertil spår prognoserne for meget fremgang i kommunen.

Nyborg står til at komme ind i ordningen fra 2023, men det er kun få promiller befolkningen skal ændre sig, før det kan blive vigtigt at kunne trykke folketallet lidt i nogle af årene.

Oddsherred står til at med rimelig sikkerhed at komme ind i ordningen fra 2023 udligningen, men i 2025 bliver det afgørende at holde folketallet nede - i øjeblikket er det 67 personer, som bliver afgørende.

Vejen står til at komme ind i kriteriet fra udligning 2022, men allerede i 2025 kan 46 personer afgøre, om kommunen fra udligning 2026 gradvis udfases af ordningen.

Viborg står til at komme ind i kriteriet fra udligning 2024 men allerede i udligning 2026 vil det med de aktuelle tal kun være 78 personer som afgør, om kommunen gradvist vil blive udfaset af ordningen.