Regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har indgået en delaftale om de besparelser i jobcentrene, der skal være med til at finansiere tidlig pension - den såkaldte 'Arne-pension'.

Arbejdsmarkedsdirektør i Aabenraa, Søren Lorenzen, roser aftalens indhold, men undrer sig over besparelsen.

"Det er positivt, at der er nogle elementer, der styrker indsatsen på ungeområdet, men det er paradoksalt, at man samtidig vil reducere og skære indsatsen til," siger Søren Lorenzen til NB-Beskæftigelse.

Også jobcenterchef i Skanderborg, Anja Nørby Sørensen, har svært ved at se, hvordan der kan spares over 330 millioner kroner på indsatser til uddannelseshjælpsmodtagere.

"Det er brandærgerligt, at man slækker kravene til unge. Dem skal vi holde helt ind til kroppen," siger Anja Nørby Sørensen til NB-Beskæftigelse.

Kan ikke lave flere tilbud efter behov uden penge

Aftale betyder, at der i 2022 skal spares over 330 millioner kroner på indsatsen til de unge. Derudover skal der spares knap 40 millioner ved, at nogle samtaler også efter corona kan gennemføres digitalt eller telefonisk. Endelig er der en ny udgift til kommunale mentorer på 10 millioner om året.

De mange millioner, der skal spares på unge-området, skal hentes ved at skære ned på tilbuddene. Nu må der højst gå fire uger, hvor den unge ikke er i tilbud. Det bliver i fremtiden fire måneder. Samtidig lægger partierne vægt på, at der skal være en mere individuel tilgang til de unge.

Det sidste er Anja Nørby Sørensen ikke sikker på er en mulighed, når der samtidig skal spares.

"Jeg er ikke ked af, at man slækker på proceskravene, og jeg kunne leve med, at nogle af de unge kan 'tåle', at der går længere tid mellem tilbuddene. Men når man laver sådan en model, hvor man tager pengene forlods, bliver det jo den laveste fællesnævner. For så vil man jo spare på hele tilbudsdelen, og så kan vi ikke lave mere for dem, der har brug for det," siger hun.

Omkring halvdelen af de unge på uddannelseshjælp er visiteret som aktivitetsparate og har derfor allerede krav på en individuel behandling.

Hårdest ramt af corona

Også arbejdsmarkedsprofessor ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, er kritisk over for besparelserne.

"Generelt set er et ikke nogen god ide at lave besparelser i forhold til de unge og slet ikke i den situation, vi har i øjeblikket. Vi kan tabe en hel generation på gulvet, fordi corona har ramt de unge hårdere. Her er det de mest udsatte og sårbare, der rammes," siger han.

Ændringerne i indsatsen, mener Thomas Bredgaard dog, er fornuftige.

"I bund og grund tænker jeg, at man skal arbejde meget mere individuelt i stedet for at have de her mange tidsfrister. Der er nogen, der kan gå i månedsvis og være aktivt jobsøgende og andre, der har brug for en kærlig men fast hånd."

I aftalen er der også afsat 10 millioner, som jobcentrene skal bruge til at ansætte mentorer, der skal følge de unge i det første halve år af en uddannelse. Det skal bremse det store frafald fra uddannelserne, der er i denne gruppe.

"Det ser ud, som om de får et par plastre, men overordnet beskærer de området. Jeg kan ikke se det anderledes, og det er rigtig uheldigt at spare på nogle af de mest udsatte i vores samfund, der står ude på perronen og har svært ved at komme med toget," siger Thomas Bredgaard.

I Aabenraa er arbejdsmarkedsdirektør Søren Lorenzen enig i, at aftalen kan få en uheldig langtidsvirkning.

"Det er paradoksalt, at man nu finansierer en tilbagetrækning på den ældste del af arbejdskraften og så samtidig skærer på ungeindsatsen, som er dem, der i det lange perspektiv skal være med til at finansiere den," siger han.

Her er besparelsen

Aftalen indeholder også en mulighed for at holde digitale og telefoniske samtaler med ledige efter et halvt års ledighed. Det vil ifølge Beskæftigelsesministeriets beregning spare 39 millioner kroner om året.

Overskrifterne på besparelserne har ministeriet offentliggjort i denne tabel.