Antallet af godkendte plejefamilier er faldt markant de seneste år. Det viser den Socialpolitiske Redegørelse for 2021.

Siden 2014, hvor socialtilsynet trådte i kraft, er der i perioden frem mod 2021 sket et gennemsnitligt fald på ca. 160 plejefamilier om året. Det samlede fald er på 17 procent. Det skriver NB-Social.

"Det er helt afgørende er, at der plejefamilier nok til de anbragte børn, og det er alarmerende, at udviklingen går så meget i den forkerte retning. Det er et område, regeringen vil arbejde videre med," siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.

En anden udfordring er, at plejeforældrene bliver ældre og ældre.

Blandt de 5.600 plejefamilier, som var godkendt af socialtilsynet ved udgangen af 2021, var 22 procent af plejeforældrene 60 år eller ældre. Samtidig er gennemsnitsalderen blandt plejeforældre steget med seks til syv år i løbet af de seneste 20 år.

Kommunale forskelle

Der er også store forskelle fra kommune til kommune, når det kommer til antallet af ledige plejefamilier. Det er relevant, da kommunerne ofte vil forsøge at finde en egnet plejefamilie i nærområdet, da barnets nærmiljø kan være en betydningsfuld ressource i den pågældende anbringelse.

Der er flest ledige plejefamilier på Fyn og i Jylland, hvor der i flere kommuner er mere end 40 plejefamilier med ledige pladser. Til gengæld ser det værre ud på Sjælland, hvor der er færrest ledige plejefamilier i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Her har mange kommuner færre end ti plejefamilier med ledige pladser.

Redegørelsen peger på, at kommunernes udfordringer med at finde ledige plejefamilier kan blive endnu større i løbet af de kommende år. Det skyldes at alderen blandt plejeforældrene stiger og flere vil gå på pension.

Det understreges af, at mere end hver femte plejeforælder er 60 år eller derover, samt at der siden 2014 er rekrutteret færre nye plejefamilier, end der er stoppet.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Børnene Først skal vende udviklingen

Den netop vedtagne aftale om Børnene Først indeholder flere initiativer, der skal styrke plejefamilieområdet og medvirke til både at fastholde og rekruttere nye plejefamilier.

På den måde vil man sikre, at flere anbragte børn og unge kan få et nyt hjælp, der gerne skulle skabe gode rammer for deres opvækst.

Af samme årsag har Social- og Boligstyrelsen fået til opgave at gennemføre en national samfundskampagne, der skal oplyse og motivere borgere til aktivt at tage del i de mest udsatte børn og unges liv.

Det er interessant, at et politisk flertal vil løfte opgaven med Børnene Først, netop fordi at Barnets Lov, der er en del af Børene Først, ifølge socialministeren lægger op til flere anbringelser.

Blandt andet fordi man pludselig laver børnefaglige anbringelser af søskende, når et barn bliver anbragt.

"Der vil formodentligt komme flere anbringelser. Jeg mener, at det er et kæmpe svigt, at man ikke tidligere har taget stilling til de andre børn i familien," sagde Pernille Rosenkrantz-Theil til Ritzau.

Flere anbringelser kan blive en udfordring med færre plejeforældre. Særligt fordi plejefamilier siden 80'erne er blevet en ret populær anbringelsesform.