Borgerne efterspørger i stor stil at få nyt pas, så nu udvider Esbjerg Kommune åbningstiderne i borgerservice.

Borgerne efterspørger i stor stil at få nyt pas, så nu udvider Esbjerg Kommune åbningstiderne i borgerservice. - Foto: Esbjerg Kommune (arkiv)

Borgerservice: Folk strømmer til

Folk strømmer til borgerservice for at få udstedt nyt pas. Det i en sådan grad, at borgerservice må udvide åbningstiderne, lyder der fra Esbjerg Kommune. Mange vil gerne ud at rejse nu, hvor corona-epidemien er aftagende.

Udgivet: 01/06/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Normalt er det sådan, at i gennemsnit 14 borgere hver uge henvender sig til borgerservice i Esbjerg Kommune får at få nyt pas.

Men nu er antallet af henvendelser eksploderet, så der kommer i gennemsnit 470 hver uge, der ønsker nyt bus. På den baggrund udvider Esbjerg Kommune åbningstiderne i borgerservice.

Det har været begrænset, hvad danskerne har kunne bruge deres pas til i det seneste års tid. Med covid-19 epidemien fulgte rejserestriktioner, og det kunne i den grad mærkes på landets borgerservicecentre, hvor det skønnes at op mod 200.000 borgere ikke har fået udstedt et nyt pas eller har valgt at vente med at få fornyet det gamle pas.

I Esbjerg Kommune har tendensen været den samme. Alene i årets tre første måneder har der været næsten 4.000 færre pashenvendelser end normalt, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Men i marts, april og maj er tendensen vendt, og folk vil igen gerne have fornyet deres pas. Her har antallet af besøgende i Esbjerg Kommunes borgerservicecentre steget fra ca. 14 om ugen til nu mere end 470 hver uge.

"Folk vil gerne ud og rejse, nu hvor det bliver en mulighed igen"
Jan Gammelgaard Bjerg Mortensen, kontorchef i Borgerservice i Esbjerg Kommune

For at imødekomme det stigende behov for at få nyt pas, har borgerservice genåbnet alle tre borgerservicecentre i Esbjerg, Ribe og Bramming:

”Folk vil gerne ud og rejse, nu hvor det bliver en mulighed igen. Dem, der har ventet med at forny deres pas har fået travlt. For at hjælpe med at alle kan komme afsted på sommerferie, har vi derfor valgt at genåbne vores borgerservicecentre og udvide åbningstiderne i Esbjerg og Ribe,” fortæller Jan Gammelgaard Bjerg Mortensen, kontorchef i Borgerservice i Esbjerg Kommune.

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16

Emner: Esbjerg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]