Det er noget bras og en fuldstændig forkert placering med et udrejsecenter på Langeland, siger borgmester Tonni Hansen (SF). -

Det er noget bras og en fuldstændig forkert placering med et udrejsecenter på Langeland, siger borgmester Tonni Hansen (SF). - - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Borgmester om udrejsecenter: Man eksporterer bare problemerne

Langelands borgmester, Tonni Hansen, er utilfreds med, at regeringen vil placere et udrejsecenter på øen.

Udgivet: 19/05/2021

Sponsor Billede

Del artiklen:

På Langeland er borgmester Tonni Hansen (SF) utilfreds med, at regeringen har besluttet at placere et udrejsecenter på øen for kriminelle, afviste asylansøgere og personer på tålt ophold.

Det fortæller han til TV 2.

– Det er noget bras og en fuldstændig forkert placering. Det er ikke en klog beslutning og ikke en beslutning, jeg bakker op om.

– Man eksporterer problemerne direkte ned i et turistområde, siger Tonni Hansen til TV 2.

Regeringen præsenterer onsdag planerne for en nyt udrejsecenter, og ifølge Ritzaus oplysninger bliver det placeret på Langeland.

Det skal huse en gruppe kriminelle, afviste asylansøgere og personer på tålt ophold, der i dag bliver placeret i Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording i Midtjylland.

Langeland har tidligere haft en forretning med at drive asylcentre, og i 2019 foreslog Tonni Hansen selv, at man gerne ville lave et nyt udrejsecenter, i forbindelse med at Udrejsecenter Sjælsmark på Sjælland blev lukket.

Men ifølge Tonni Hansen er forskellen, at Langeland gerne ville lave et udrejsecenter for familier, men ikke for kriminelle.

/ritzau/

Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]