Hørsholm Kommune har fået afslag af Styrelsen for Patientsikkerhed på at genåbne alle kommunens skoler, hvor kun få elever ellers er smittede.

Hørsholm Kommune har fået afslag af Styrelsen for Patientsikkerhed på at genåbne alle kommunens skoler, hvor kun få elever ellers er smittede. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Kommuner får nej til genåbning af skoler med få smittede

Hørsholm Kommune har fået nej fra Styrelsen for Patiensikkerhed til at genåbne skoler med ingen eller få smittede. Modellen med automatsik, lokal nedlukning består, siger styrelsen.

Udgivet: 17/05/2021

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

De seneste uger har budt på flere eksempler fra kommuner, som er blevet automatisk tvangslukket på grund af et for højt incidenstal, men hvor eksempelvis skoler og uddannelsesinstitutioner ikke har haft en eneste smittet.

Det fik et politisk flertal til at fjerne modellen med den ufleksible automatiske nedlukning. Intentionen var blandt andet at gøre det muligt for skoler at genåbne. Det skriver Berlingske.

Hørsholm Kommune har således været været nedlukket i over en uge, og derfor har kommunen rettet henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed om muligheden for at genåbne skoler med ingen eller få smittede elever.

Hørsholm skriver blandt andet til styrelsen, at syv elever på i alt tre skoler har været smittet i perioden 4. til 12. maj. Fem ud af de syv smittetilfælde på skolerne er fra 4. maj.

Men alligevel har kommunen nu fået nej.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed er der stadig "direkte risiko for påvirkning af smitte med covid-19 for alle skoler og uddannelsesinstitutioner i Hørsholm", fremgår det af brevet.

Borgmester i Hørsholm Kommune Morten Slotved (K) er utilfreds med styrelsens beslutning:

"Når vi ser på skolerne, har smitten ikke været stor, og det er ikke sådan, at den har bredt sig. Vi ser ingen grund til, at vi har haft lukket vores skoler, og vil gerne have dem i gang allerede mandag (i dag, red), men det har vi så fået afslag på," siger Morten Slotved til Berlingske.

Berlingske har spurgt styrelsen, hvorfor man vurderer, at der er "direkte risiko" for smittepåvirkning på skolerne, hvor så få er smittet. I et skriftligt svar oplyser Bente Møller, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, at smitten i kommunen stadig har et for højt niveau.

"Vi har stor forståelse for, at man gerne vil have åbnet op for kulturlivet, skoler, institutioner mv. i Hørsholm Kommune, men vi er nødsaget til dels at holde os inden for lovens rammer, dels at forsøge at minimere risikoen for, at smittetallene igen stiger – og i værste fald medfører en ny nedlukning som følge af den automatiske model," siger Bente Møller til Berlingske og begrunder videre:

"Derfor vurderer styrelsen, at der fortsat er risiko for smittespredning, hvis der dispenseres fra den generelle ramme, hvor en kommune og et sogn skal være under grænsen i syv dage, inden der genåbnes. Det, at kommunen i lighed med andre nedlukkede kommuner, har gjort en stor og bred indsats for at få smitten under kontrol, og at der har været god respons på anbefalingerne, kan ikke alene føre til en anden vurdering," siger Bente Møller.

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:16

Emner: Skole, Genåbning, Hørsholm Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]