Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) glæder sig over, at Holbæk nu har lagt linjen for frihedsforsøget 'Børnenes Skole'.

Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) glæder sig over, at Holbæk nu har lagt linjen for frihedsforsøget 'Børnenes Skole'. - Foto: Holbæk kommune (arkiv)

'Hegnpæle' klar til frihedsforsøg på skoleområdet

I august begynder frikommuneforsøg inden for skoleområdet. I Holbæk har kommunalbestyrelsen nu opstillet mål, retning og ganske få 'hegnspæle' for kommunens frihedsforsøg.

Udgivet: 26/04/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Holbæk Kommune er en del af regeringens frihedsforsøg på folkeskoleområdet. På den baggrund har kommunalbestyrelsen nu opstillet sine mål og retning for frihedsforsøget.

Byrådet i Holbæk ønsker ifølge en pressemeddelelse at give mest mulig frihed til skolerne. Derfor har den opstillet ganske få 'hegnspæle'. Det vil sige regler, der fortsat skal overholdes under frihedsforsøget.

Det drejer sig om en smal styrelsesvedtægt, regler for budget og regnskab og personalepolitikken. Selv med de få hegnspæle, erklærer byrødderne i den sjællandske kommune sig villig til at vurdere en dispensation, hvis hegnspælene alligevel skulle stå i vejen for en god idé på skolerne.

”Vi tror på, at de lokale skoleledere og medarbejdere sammen med eleverne og forældrene kan skabe den bedst mulige skole. Derfor sætter vi også ganske få rammer. Vi har simpelthen stor tillid til fagligheden og evnen til at inddrage ude på skolerne,” siger borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S).

Mål og forventninger

Den udstrakte frihed til at gentænke skolen kommer også med forventninger.

I Holbæk Kommune har frihedsforsøget fået navnet: 'Børnenes Skole – Frihed, Faglighed og Fællesskab'.

Eleverne skal ifølge kommunalbestyrelsen opleve en meningsfuld skoledag, hvor de har frihed til at tage initiativ og hvor der er plads til netop deres måde at lære på. Eleverne skal udfordres fagligt, og flere skal have en ungdomsuddannelse. Sidst men ikke mindst skal flere elever opleve glæden ved skolen og det fællesskab, den udgør.

”Frihedsforsøget skal føre til bedre resultater for eleverne. Det er udgangspunktet. Derfor giver vi også skolerne så frie rammer som muligt til sammen med eleverne og forældrene at finde og føre de gode idéer ud i livet. Der er fuld gang i processen på skolerne, og jeg ser meget frem til at følge arbejdet med at sikre endnu bedre undervisning og trivsel for eleverne,” siger Susanne Utoft (S), der er formand for Udvalget for Børn og Skole.

Fakta

Frihedsforsøget 'Børnenes Skole' løber fra august 2021 og tre år frem. Her vil skolerne have udstrakt frihed til at gentænke skolen og skabe bedre resultater og trivsel for eleverne.

Læs mere om Kommunalbestyrelsens mål og retning samt både de nationale og kommunale hegnspæle

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:38

Temaer: Frikommuner

Emner: Skole, Holbæk Kommune, Byråd, Frikommuneforsøg

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]