Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at over 3.000 medarbejdere i sundhedssektoren i hele landet kan have sygemeldt sig på grund af overbelastning under coronakrisen. (Arkiv)

Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at over 3.000 medarbejdere i sundhedssektoren i hele landet kan have sygemeldt sig på grund af overbelastning under coronakrisen. (Arkiv) - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Minister bekræfter: Stigning i sygefravær kan skyldes overbelastning af sundhedspersonale

Mange kommuner ser stigning i coronarelaterede sygemeldinger. Nye beregninger fra Beskæftigelsesministeriet bekræfter nu, at en del af stigningen i sygemeldinger for sundhedspersonale kan relateres til 'overbelastning som følge af arbejdspres.'

Udgivet: 12/04/2021

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

I begyndelsen af marts meldte jobcentret i Aabenraa om en stigning i sygemeldinger på grund af stress og overanstrengelse i sundheds- og plejesektoren.

Nu bekræfter Beskæftigelsesministeriet, at over 3.000 medarbejdere i sundhedssektoren i hele landet kan have sygemeldt sig på grund af overbelastning under coronakrisen. Det skriver NB-Beskæftigelse.

Den mulige sammenhæng mellem corona-overbelastning og sygemelderinger fremgår at et svar til Folketinget fra beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S).

Sygdom på grund af overbelastning opgøres ikke særskilt, men ministeriet har ved særskilt at opgøre mellemlange sygemeldinger på 5-26 uger fundet frem til, hvor stor en del af sundhedspersonalet, der kan være sygemeldt på grund af stress og overbelastning.

Beskæftigelsesministeriet skriver, at "mange sygemeldinger som følge af øget arbejdspres vil kunne medføre flere mellemlange sygedagpengeforløb."

I sygemeldinger på mellem 5-26 uger er stigningen på knap en femtedel. Godt 3.000 flere ansatte på sygehuse og i plejesektoren havde en sygeperiode på den længde i 2020 og kunne derfor ifølge Beskæftigelsesministeriet være sygemeldt med overbelastning.

Samlet er sygemeldingerne blandt sundhedspersonalet steget til næsten det dobbelte i 2020. Fra godt 30.000 sygemeldinger i marts til december i 2019 til godt 60.000 i samme periode i 2020.

Artiklen fortsætter under tabellen.

Aabenraa melder om stigning

Spørgsmålet om sygdom på grund af overbelastning blandt sundhedspersonalet blev stillet til beskæftigelsesministeren på baggrund af et interview i NB-Beskæftigelse med kontorleder på jobcentret i Aabenraa, Helle Hockerup, der fortalte om en stigning i coronarelaterede sygemeldinger.

“Vi ser nogle virkelige stressforløb med sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere. Vi har alle stået i Covid-19 beredskab i lang, lang tid nu, men det her er en målgruppe, som hele tiden har stået i front. Og så er vi mennesker skruet sådan sammen, at hvis vi ikke kan se nogen slutning på det, så bliver det rigtig svært,” sagde Helle Hockerup i begyndelsen af marts.

Få hele artiklen i NB-Beskæftigelse (kræver abonnement)

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Temaer: Sygedagpenge

Emner: Sygedagpenge, Sygefravær, Aabenraa Kommune, sundhed

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]