Flere kommuner presser på for at få sløjfet de nationale test i folkeskolen. Senest melder Aarhus og Norddjurs kommuner sig på banen. (Arkiv)

Flere kommuner presser på for at få sløjfet de nationale test i folkeskolen. Senest melder Aarhus og Norddjurs kommuner sig på banen. (Arkiv) - Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix

Aarhus vil have skoleelever fritaget for nationale test

Landets næststørste kommune har ansøgt om at slippe for nationale test i folkeskolen. Flere andre kommuner går med samme tanker.

Udgivet: 11/03/2021

Del artiklen:

Det er egentlig i år, at landets skoleelever fra 2. til 8. klasse skal tage nationale test i flere fag, men det kan være, at eleverne i Aarhus slipper.

Et flertal i byrådet støtter nemlig et forslag om at søge om dispensation, og en ansøgning er derfor på vej til Undervisningsministeriet.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Thomas Medom (SF), der er rådmand for Børn og Unge i Aarhus, peger på, at flere undersøgelser har vist, at testene er fyldt med fejl.

- I en hårdt presset coronatid skal skolerne bruge den sparsomme tid før sommerferien på andre og vigtigere ting, mener han.

Flere andre kommuner går med samme tanker om at få fritaget skoler for testene. Blandt andet København, Aalborg, Svendborg og Albertslund.

Læs også:
Byråd presser minister: Drop de nationale test

Senest også i Norddjurs Kommune, hvor Børne- og ungdomsudvalget har vedtaget at presse på for at få regeringen til at ændre beslutningen om, at alle elever skal gennemføre de obligatoriske nationale tests, når de igen vender tilbage til skolen.

I en pressemeddelelse siger formand for udvalget i Norddjurs Kommune Mads Nikolajsen (SF):

"Jeg har stor tillid til, at lærerne har en god fornemmelse af elevernes faglige niveau - også uden obligatoriske nationale tests som noget af det første de skal kaste sig over i forbindelse med en genåbning. Med de seneste snart tre måneders nedlukning bag os har elever og lærere brug for at finde hinanden igen og for at fokusere på at få samlet de elever op, som har oplevet ensomhed og mangel på fællesskab i den seneste tid," siger Mads Nikolajsen.

Testene, der skal måle elevernes faglige niveau, skal laves mellem 1. marts og 11. juni. En periode, der på grund af corona er blevet forlænget.

Læs også:
Genindførsel af nationale test vækker kritik

/ritzau/ jornns NB-Kommune

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:37

Emner: Skole, Aarhus Kommune, Norddjurs Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]