
Bibliotekerne oplevede en tredobling i udlån op til nedlukningen
Lånerne valfartede til de bibliotekerne rundt i kommunerne og hamstrede læsematerialer inden den seneste nedlukning, hvor udlånene steg eksplosivt også i forhold til nedlukningen i foråret. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik
Udgivet: 26/02/2021

Dette er det højeste antal udlån foretaget på én dag i hele 2020, hvormed antallet af udlån overgår niveauet op til den første nedlukning i marts, hvor det højeste udlån var 125.000 den 12. marts.
Tallene i december er også højere end genåbning af folkebibliotekerne i maj, hvor den travleste dag var 29. juni, hvor der blev foretaget 124.000 udlån fra folkebibliotekerne.
Tallene tyder på, at befolkningen har været opmærksomme på at skaffe sig noget at læse i til hele nedlukningensperioden og især noget god litteratur til juleferien.
Hver tredje låner udelukkende digitale materialer
I løbet af fjerde kvartal 2020 lånte over halvdelen af lånerne kun materialer fra de fysiske filialer, mens hver tredje kun lånte digitalt. Ved sammenligning med fjerde kvartal 2019, er andelen af digitale lånere steget fra 23 til 34 pct.
Lånere, der udelukkende foretager fysiske udlån, er til gengæld faldet fra 65 til 53 pct., mens andelen af lånere, der både låner fysisk og digitalt er den samme.
Lånerne har derfor bevæget sig fra de fysiske biblioteker over på de digitale, hvilket kan skyldes covid-19's begrænsninger i forbindelse med at låne bøger i de fysiske filialer.

Mænd og folkeskoleelever låner i højere grad digitalt
Det er særligt mænd og 0-19-årige, der låner digitale materialer på eReolen. Forklaringen på det høje digitale forbrug blandt 0-9-årige og 10-19-årige er, at elever i folkeskolen har brugt det digitale bibliotek i højere grad under hjemsendelsen. Personer over 70 år er den aldersgruppe, hvor flest kun låner fysiske materialer fra folkebibliotekerne.

Kilde: Tabeller fra Statistikbanken:
Oversigt i StatistikbankenSidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36
Emner: Biblioteker







































