HamletScenen blev etableret i 2008 og har siden haft til opgave at videreudvikle Shakespeare-teatertraditionen i Danmark.

HamletScenen blev etableret i 2008 og har siden haft til opgave at videreudvikle Shakespeare-teatertraditionen i Danmark. - Foto: Frit/Ritzau Scanpix.

Helsingør-teater vil være centrum for Shakespeare-projekter

HamletScenen i Helsingør vil være hele Danmarks ‘Shakespeare-teater’, der skal stille sig til rådighed for både danske og udenlandske projekter.

Udgivet: 22/02/2021

Johan Storgaard Jespersen

Studentermedhjælper

Del artiklen:

HamletScenen, som for nyligt blev ejer af sin egen indendørs teatersal i den gamle kaserne på Kronborg, vil nu træde i karakter som hele Danmarks Shakespeare-teater og stille viden og netværk til rådighed for danske teater kollegaer.

Det meddeler institutionen ifølge Sjællandske Nyheder i et brev, som de har sendt ud til alle danske teatre.

"På HamletScenen har vi gentænkt vores væren i verden, og vi ønsker at træde i karakter som hele Danmarks Shakespeare-teater i krydsfeltet mellem national og international teaterudveksling,” siger Lars Romann Engel, der er teaterdirektør og kunstnerisk leder på HamletScenen.

Det kan helt konkret dreje sig om:

  • At præsentere en eksisterende eller planlagt Shakespeare-turnéforestilling med kant og størst mulig publikumsrelevans på Kronborg.
  • At opnå mere viden om Shakespeares dramatiske univers og for eksempel tilrettelægge et foredrag eller et seminar.
  • Eller at få større indsigt i at arbejde scenisk med Shakespeare og tilrettelægge en workshop eller en masterclass.

Lars Romann Engel håber, at mange teatre vil benytte anledningen til at kontakte HamletScenen med deres egne potentielle Shakespeare-projekt.

Siden HamletScenen blev etableret i 2008, har den haft til opgave at videreudvikle Shakespeare-teatertraditionen i Danmark og den særlige kulturarv, der knytter sig til Hamlet og Kronborg.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Emner: Helsingør Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]