For næsten 10 år siden indledte et bredt politisk flertal en kamp for, at flere børn med specielle behov skulle gå i almindelige skoleklasser. Det virkede i nogle år, og man nåede næsten målet om at inkludere 96 procent af alle elever.

Men nu er man tilbage ved start for 10 år siden - i seneste skoleår var 94,4 procent af eleverne inkluderede. For 10 år siden var det 94,3 procent.

De seneste fem år er antallet af skoleelever i specialtilbud vokset med 3.000, samtidig med at det samlede antal skoleelever er faldet med mere end 20.000.

Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge eksperter er en væsentlig forklaring, at lærerne kom til at stå alene med opgaven.

"Lærerne blev sendt på kurser, men de fik aldrig konkrete redskaber til at håndtere hverdagen," siger Lone Hedegaard-Sørensen, lektor på DPU, Aarhus Universitet.

"Det blev afgørende, at lærerne ofte kom til at stå alene uden ekstra hjælp i timerne. At inkludere for eksempel fem elever, når du står alene i en klasse med 28 elever, er ganske enkelt for stor en opgave," siger Lone Hedegaard-Sørensen til Jyllands-Posten.

Janne Hedegaard Hansen, centerchef i Nationalt videnscenter for udsatte børn og unge, siger, at det kan lade sig gøre at inkludere en større andel af eleverne. Men det kræver, at der er to lærere, hvor den ene er uddannet i specialpædagogik – og at de to forbereder undervisningen sammen.

Christina Holm Poulsen, lektor på UC Syd, påpeger, at lærerne generelt ikke har haft betingelserne for, at opgaven kunne lykkes.

"Lærerne har ganske enkelt ikke haft tid til at gå ind i, hvorfor et barn med en diagnose kravler rundt på gulvet, når de samtidig skal være opmærksomme på almene problematikker: konflikten fra det seneste frikvarter; eleven, hvis forældre er ved at blive skilt; eller drengene, der ikke kan sidde stille," siger Christina Holm Poulsen til Jyllands-Posten.

Borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), formand for børne- og undervisningsudvalget i kommunernes forening, KL, siger, at udfordringen med et voksende antal elever i specialtilbud er blevet et centralt tema i mange kommuner.

"Antallet af børn med diagnoser stiger, så vi bliver ganske enkelt nødt til at skabe en folkeskole, der er indrettet til at rumme flere børn, hvis det her ikke skal tømme almenområdet for ressourcer," siger Thomas Gyldal Petersen til Jyllands-Posten.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ønsker ikke at kommentere udviklingen i andelen af elever i specialtilbud.