Nuværende borgmester i Ishøj Kommune Ole Bjørstorp møder kritik Socialdemokratiets spidskandidat, Merete Amdisen.

Nuværende borgmester i Ishøj Kommune Ole Bjørstorp møder kritik Socialdemokratiets spidskandidat, Merete Amdisen. - Foto: Søren Bidstrup og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ishøjs borgmester melder sig ud af S og laver ny liste

Ishøj Kommunes borgmester gennem 20 år, Ole Bjørstorp, har forladt Socialdemokratiet for at stifte en ny lokalliste sammen med flere af partiets andre byrådsmedlemmer. Den pludselige udmelding skyldes primært 'personfnidder', forklarer borgmesteren.

Udgivet: 12/02/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Johan Storgaard Jespersen

Studentermedhjælper

Del artiklen:

Ishøjs bykonge Ole Bjørstorp, der har været borgmester siden 2001, har meldt sig ud af Socialdemokratiet og dannet en ny lokalliste ved navn Ishøjlisten. Med sig tager han to andre S-byrådsmedlemmer 1. viceborgmester Sengül Deniz og gruppeformand Johnna Stark. Det oplyser den nye lokalliste selv i en pressemeddelelse.

"Vi er nogle stykker, der ikke kan finde os selv i Socialdemokratiet længere. Vi føler ikke, at der er den respekt for arbejdet, som der bør være. Jeg vil ikke sige, at vi er sure, men vi har taget konsekvensen og besluttet os for at starte noget nyt,” siger Ole Bjørstorp til NB-Kommune.

74-årige Ole Bjørstorp blev forrige år vraget som Socialdemokratiets borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg i november til fordel for Merete Amdisen. Dengang gjorde han det klart, at han ikke ville forlade partiet, og at han havde intentioner om at sidde perioden ud. Men sådan blev det altså ikke.

Ole Bjørstorp pointerer over for NB-Kommune, at det nye parti ikke er en idé, som han tumlet med længe, samt at beslutningen mest af alt bunder i “personfnidder” frem for Socialdemokratiets førte politik.

“Det handler om den personfnidder, som har stået på i over et år, og som vi har forsøgt at mægle på plads. Men det er ikke lykkedes på nogen fornuftig måde, og konklusionen er, at vi ikke kan se os selv i partiet længere,” siger han til NB-Kommune.

Ole Bjørstorps udmelding kommer blot 10 måneder inden kommunalvalget til november, og borgmesteren anerkender da også, at der er usikkerheder forbundet med en så markant handling kort før et valg:

"Men på den anden side skal det jo være nu, hvis det skal nå at have en effekt frem til november. Der er jo altid risiko i politik, men nu har vi besluttet os for at tage chancen og starte noget nyt op,” siger han.

'Socialdemokrat er man i hjertet'

Socialdemokratiets spidskandidat i Ishøj, Merete Amdisen, sender en afskedssalut til Ole Bjørstorps og de to andre byrådsmedlemmer, som forlader partiet. Til NB-Kommune siger hun:

”Det er mig fuldstændig uforståeligt, at man - efter så mange års medlemskab - på den måde kan vende sit parti ryggen. Det at være socialdemokrat er ikke en jakke, man tager på og af. Socialdemokrat er noget, man er i sit hjerte.”

Læs også:
Balladen i Ishøj kræver ekstern mægling

Hun er ikke bange for konkurrencen fra Ishøjlisten ved kommunalvalget i november.

”S er det største parti i byrådet i Ishøj. Det er vi nu, og det er vi også efter kommunalvalget," siger Merete Amdisen til NB-Kommune.

Merete Amdisen blev ved en urafstemning blandt medlemmerne hos Socialdemokratiet i Ishøj forrige år valgt til spidskandidat. Forud var der en højlydt kamp om magten i partiet lokalt – og dermed også om magten i Ishøj, som traditionelt er en ’rød’ kommune.

Merete Amdisen fik ved urafstemningen 56 procent af stemmerne. Ole Bjørstorp fik 26 procent og den tredje kandidat Annelise Madsen fik 18 procent.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Temaer: Kommunevalg

Emner: Ishøj Kommune, Socialdemokratiet

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]