"Når de (bostederne, red.) lægger vagtplaner, så har de et ansvar for at tilrettelægge det, så det ikke er farligt for medarbejderne at gå på arbejde," fastslår social- og ældreminister Astrid Krag (S).

"Når de (bostederne, red.) lægger vagtplaner, så har de et ansvar for at tilrettelægge det, så det ikke er farligt for medarbejderne at gå på arbejde," fastslår social- og ældreminister Astrid Krag (S). - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

Minister: Medarbejdere på bosteder skal ikke arbejde alene

Ansatte på socialpsykiatriske bosteder skal ikke stå alene med borgere, der kan blive voldelige. Det er udmeldingen fra social- og ældreminister Astrid Krag i kølvandet på et drab i december.

Udgivet: 04/02/2021

Sponseret af

Citathistorie fra andet medie

Journalist

Del artiklen:

Medarbejdere på landets socialpsykiatriske bosteder skal ikke arbejde alene.

Det er budskabet fra social-og ældreminister Astrid Krag (S) efter, at hun nu har gennemgået en redegørelse fra Socialtilsyn Øst om drabet på en medarbejder på bostedet Ørbækskilde i Odsherred den 30. december.

Det skriver DR Sjælland.

- Når de lægger vagtplaner, så har de et ansvar for at tilrettelægge det, så det ikke er farligt for medarbejderne at gå på arbejde, siger Astrid Krag til DR Sjælland.

Yamma Ahmadzai var alene med beboere på en afdeling af Ørbækskilde, da han blev dræbt, og han var dermed den sjette dræbte på et af landets bosteder siden 2012.

Læs også:
Bosted og kommune får sønderlemmende kritik: Råddent byggeri og mistrivsel

Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har foreslået en akutpakke for at hindre flere drab, og Astrid Krags medarbejdere mødes i denne uge med dem for at få uddybet ønskerne.

- Vi ser gerne, at man laver en risikovurdering på alle socialpsykiatriske bosteder, så man bliver klar over, at i de her situationer skal man ikke være alene på arbejde, og at der så er en garanti for, at man heller ikke er alene, siger formand for SL Benny Andersen .

Astrid Krag forventer et mere konkret udspil på området i løbet af februar.

Og det er den dræbtes bror Sohrab Ahmadzai glad for. Familien arrangerede i starten af januar en demonstration med budskabet om, at Yamma skal være det sidste offer for psykiatrimord.

- Den smerte vi har som familie, den håber vi ikke andre skal opleve. Så hvis vi kan være med til at lave forandringer, så vil min brors død ikke være forgæves, siger han til DR Sjælland.

Bestyrelsesformand for bostedet Ørbækskilde Susanne Kaufmann har ikke ønsket at kommentere sagen.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:36

Emner: Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]