Der skal tilsyneladende mere til, før børn med minoritetsbaggrund bliver anbragt uden for hjemmet, end hvis der er tale om etnisk danske børn.

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at det kræver fire gange så mange underretninger til myndighederne for de børn.

Det er et problem, mener regeringen, som vil have anbragt flere børn uden for hjemmet med et nyt udspil, som har været ventet i et år.

- Vi kan ikke sige i dag, at vi passer lige godt på børn med brune øjne som børn med blå øjne. Det skal vi have undersøgt til bunds, siger udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) onsdag på et pressemøde.

Det kræver i gennemsnit 34 underretninger, før et barn under seks år med oprindelse i Mellemøsten i 2018 blev anbragt.

For børn med dansk oprindelse var antallet i gennemsnit otte underretninger.

- Langt de fleste indvandrerfamilier er lige så kærlige i deres opdragelse som alle andre i dette samfund, siger Tesfaye og fortsætter:

- Men vi må indse, at vi har undervurderet, hvor gammeldags en kultur nogle familier har med sig i rygsækken. Mange kom hertil fra lande, hvor vold i opdragelsen er normal. Hvor vold og social kontrol er en fuldstændig integreret måde at opdrage børn på.

Rejsehold oprettes

Konkret skal et rejsehold af eksperter støtte og rådgive kommuner, der har mange underretninger om børn fra minoritetsfamilier.

Kommuner skal i sager om æresrelaterede konflikter og overgreb vurdere, om de skal gribe ind uden at underrette forældrene.

- Forældre kan også godt være dem, der styrer og kontrollerer barnet. Det kan være tørklædetvang eller krav til, hvem barnet er kæreste med, siger Mattias Tesfaye.

En undersøgelse fra det statslige børneråd viser, at 15 procent af minoritetsbørnene i 7. klasse har været udsat for grov vold i hjemmet.

Ni procent af børnene med dansk baggrund har oplevet det samme.

/ritzau/