I stedet for at fyre beskyldninger af mod medarbejdere og kommunen på Facebook, så skal utilfredse borgere langt hellere gå i dialog. Den opfordring kommer fra borgmester Mogens Gade (V) fra Jammerbugt Kommune på baggrund af en retssag. (Fotoet har ikke noget sagen at gøre)

I stedet for at fyre beskyldninger af mod medarbejdere og kommunen på Facebook, så skal utilfredse borgere langt hellere gå i dialog. Den opfordring kommer fra borgmester Mogens Gade (V) fra Jammerbugt Kommune på baggrund af en retssag. (Fotoet har ikke noget sagen at gøre) - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

Borgmester: Medarbejdere skal ikke finde sig i at blive ærekrænket

Medarbejdere i kommunerne skal ikke finde sig i beskyldninger om bestikkelse og manipulation. Det er konklusionen efter en spektakulær retssag i Nordjylland.

Udgivet: 26/01/2021

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Beskyldninger om løgn, bestikkelse og lovbrud er føget fra en Facebookside i Nordjylland med retning mod borgmester og ansatte i Jammerbugt Kommune. Kommunen har nu rettens ord for, at man ikke bare kan smide om sig med ærekrænkende udsagn.

I går, mandag, var der en spektakulær retssag i Hjørring med demonstranter, som var mødt op uden for retten. Retssagen var foranlediget af Jammerbugt Kommune med borgmester Mogens Gade (V) i spidsen. Kommunen havde sagsøgt en borger for æreskrænkende udtalelser i en sag om et stort vindmølleprojekt ved Brovst.

Hovedpersonen var borgeren Johnny Solberg, som står bag facebookgruppen “Nørre Økse Sø Vindmøllepark. Nej TAK!!” Han var blevet stævnet for opslag i gruppen, som Jammerbugt Kommune og borgmesteren mener er æreskrænkende, fordi ansatte og politikere er blevet beskyldt for lovbrud, manipulation, bestikkelse og løgn. Det skriver Nordsøposten.

Ifølge TV2 Nord vurderede dommeren, at der var blevet fremsat strafbare ytringer mod borgmester Mogens Gade. Johnny Solberg stod således til at få en dom, men efter seks timers retsmøde endte sagen dog med et forlig. De strafbare ytringer skal fjernes fra Facebook-siden - og Mogens Gade afstår fra at få en godtgørelse på 10.000 kroner.

I forbindelsen med sagen sagde Johnny Solberg til TV2 Nord:

"Jeg tænker, at vi har en ømtålelig borgmester."

Mogens Gade derimod var tilfreds med sagens udfald og sagde til tv-stationen:

"Jeg tror, at det er vigtigt, at vi får sat nogle grænser op, særligt for medarbejdere. Det er vigtigt for vores medarbejdere, at de kan arbejde i fred og ro uden at blive hængt ud på de sociale medier."

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:35

Emner: Kriminalitet, Jammerbugt Kommune, Forvaltning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]